Ældre er kræsne med job

Udgivet den 17-11-1999  |  kl. 08:37  |  

København--17. november--NetPosten--Ledige mellem 51 og 60 år er mere kræsne end yngre ledige, når de søger job, skriver Berlingske Erhverv onsdag.

Det er sværere at få dem til at påtage sig mere end en times daglig transport, de søger færre jobs, og det er vanskeligt at få dem til at søge jobs med dårligere løn eller arbejdsvilkår, end de før har haft.

Det er en generel tendens i en undersøgelse foretaget af seniorforsker Henning B. Bach fra Socialforskningsinstituttet. Rapporten har titlen "Længerevarende ledighed - jobsøgning og beskæftigelseschancer" og udkommer i dag.

Udgivet af: NPinvestordk