Øget overskud på betalingsbalancen i juni

Udgivet den 18-08-2004  |  kl. 09:35  |  

Betalingsbalancen viste i juni et overskud på 6,8 mia. kr. på de løbende poster mod 5,6 mia. kr. i maj måned, oplyser Danmarks Statistik.

I samme måned sidste år var der et overskud på 5,4 mia. kr.

For de seneste tre måneder har der været et betalingsbalanceoverskud på 13,5 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i samme periode sidste år. Dette svarer i månedligt gennemsnit til et overskud på 4,5 mia. kr. mod 3,7 mia. kr. i samme periode sidste år.

Bag denne udvikling ligger forbedringer for tjenester og for løn- og formueindkomst, mens der er forringelser for varer og for løbende overførsler. I 1. halvår har saldoen vist et overskud på 24,1 mia. kr. mod 18,7 mia. kr. i 1. halvår sidste år.

Udgivet af: NPinvestordk