ØMUVALG - MM: Ja-siden forfordelt af medierne

Udgivet den 25-09-2000  |  kl. 11:53  |  

København--25. september--NetPosten--Nej-siden i euro-valgkampen har fået langt den største opmærksomhed fra medierne, skriver Ugebrevet Mandag Morgen (MM) på baggrund af en ny analyse af mediernes euro-dækning. Således vurderer Mandag Morgen, at det ikke er tilfældigt , at nej-siden fører og har ført i de fleste målinger.

Ugebrevet har gennemgået 4.206 enheder om euroen, der har været bragt i 7 landsdækkende dagblade. Kortlægningen har vist, at medierne primært har fokuseret på emner, der har været til fordel for nej-siden. Artikler om ja-sidens interne problemer og velfærd har været de gennemgående temaer.

Fordelene ved at "sidde med ved bordet" og personlige økonomiske gevinster ved et ja er kun omtalt i 4 pct. af artiklerne. Samtidig er der bragt næsten dobbelt så mange læserindlæg med argumenter for et nej, som der har været bragt ja-indlæg.

Udgivet af: NPinvestordk