AGF vandt mod OB

Udgivet den 20-09-2019  |  kl. 21:07  |  

Mustafa Amini scorede et kongemål, da AGF fredag aften tog alle tre point på udebane mod OB i 3F Superligaen.

Kampen endte med en 2-1-sejr til gæsterne, der nu har vundet fem kampe på stribe.

AGF kom foran ved Mustapha Bundu, lige før stadionuret rundede den halve time, mens Moses Opondo udlignede for hjemmeholdet efter 67 minutter. I det 80. minut sikrede Amini sejren med en scoring helt oppe i målhjørnet.

Spillet var jævnbyrdigt i første halvleg, mens OB trods nederlaget dominerede i anden halvleg.

Efter den stærke sejr overhaler AGF Brøndby i tabellen og indtager nu tredjepladsen med 17 point. OB forbliver på femtepladsen med 14 point efter første opgør i runde 10.

Wingback Oliver Lund var uhyre tæt på at bringe værterne i front efter 16 minutter, men hans forsøg gik snert forbi den fjerne stolpe.

Efter 28 minutter kom gæsterne i front, da kantspilleren Mustapha Bundu modtog en aflevering i dybden, driblede forbi OB-keeper Oliver Christensen og ekspederede bolden ind over stregen.

Først i det 67. minut fik OB udlignet, da midtbanespilleren Moses Opondo bagest i feltet kom først på et langt indlæg og sendte bolden i kassen.

Med ti minutter igen bragte Mustafa Amini AGF tilbage på sejrskurs, da han uden for feltet på fornemste vis krøllede bolden op i målhjørnet.

I næste runde venter en svær udekamp for OB, der skal møde FC Midtjylland. AGF får hjemme besøg af FC Nordsjælland.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet
06:33 Japansk inflation i markant drop i april
06:32 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:32 Valuta: Yen svækkes markant over for dollar
06:32 USA/T-bond: Renterne nåede sit højeste i år efter inflationschok
06:32 USA/lukning: Meta sendt til tælling i rødt og stagflationsforskrækket marked
06:30 Kalender med link - fredag den 26. april
06:10 Japans centralbank fastholder renten uændret - yen svækkes markant
17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau