Aktier/åbning: Rockwool i fokus efter analysenyt i grønt C25

Udgivet den 24-11-2023  |  kl. 09:13  |  
Pandora

Rockwool tager endnu en tur i manegen fredag morgen og indleder dagen i toppen af C25, efter onsdagens regnskab.

Også A.P. Møller-Mærsk ligger i toppen af indekset i de første handler.

Ellers er det knapt med snapsene til handlerne fredag morgen, hvor aktiviteten vil være præget af, at mange amerikanske investorer benytter sig af muligheden for en forlænget weekend efter at have fejret Thanksgiving torsdag. Det er normalt ensbetydende med lav aktivitet på børserne og stor aktivitet i butikkerne, når der på Black Friday lokkes med hårdtslående tilbud.

Fredag stiger C25-indekset med 0,1 pct. til 1711,27 i forhold til torsdag.

Sidste fredag lukkede aktiemarkedets eliteindeks i 1709,38.

Først i eftermiddag kan der komme lidt gang i gaden, vurdere Nordea.

- Dages vigtigste offentliggørelse bliver de amerikanske PMI-tal, mens der også kommer det tyske IFO-indeks og BNP-tal. Men IFO-tallet er mindre vigtigt efter offentliggørelse af PMI-tal for euroområdet i går torsdag, skriver Nordea fredag morgen og fortsætter:

- De amerikanske PMI-indeks holdt sig alle - det samlede, industri og servicesektor - over niveauet 50 i oktober, hvilket signalerer fremgang i den økonomiske aktivitet de kommende tre-seks måneder. Det bliver interessant at se om det også er tilfældet i november eller der er begyndende tegn på svagere aktivitet i løbet af vintermånederne.

De tyske tal lander fredag formiddag, mens de amerikanske er på programmet i eftermiddag.

ANALYSENYT TIL ROCKWOOL

Rockwool er selskabet, der bare bliver ved at give efter regnskabet i onsdag. Fredag har det svenske finanshus SEB hævet sit kursmål til 2350 kr. fra 2200 kr. og gentaget den positive anbefaling "køb".

Også Jyske Bank sætter sit kursmål for Rockwool-aktien op med 100 kr. til 2250 kr. og gentager "køb".

Analytiker Janne Vincent Kjær ser også begyndende tegn på bedring i volumen, hvilket vidner om, at det værste er overstået.

Isoleringskoncernen leverede et solidt regnskab for tredje kvartal med en bedre end ventet organisk salgsvækst samt driftsindtjening.

Det gav samtidig udgangspunkt for årets fjerde opjustering.

Rockwool-aktien stiger 1,9 pct. til 1736 kr. i den indledende handel.

RATETAL TIL MÆRSK

Mærsk øger i de første handler med 0,8 pct. til 10.445 kr. for B-aktien.

Den ugentlige opgørelse af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, viser et fald på 0,7 pct. - og det er tredje uge i træk, indekset bakker.

Spotrateindekset ligger nu 19,2 pct. lavere end samme tid sidste år.

I bunden af indekset ligger FLSmidth og Demant med fald på 0,4 pct. uden selskabsspecifikt nyt.

BLACK FRIDAY SKYDER GANG I JULESALGET

Fredag er der for alvor gang i tilbud til de forbrugslystne, da Black Friday endelig er her. Flere detailkæder har dog varmet op til dagen hele ugen med tilbud. Udviklingen kan sige noget om, hvordan forbrugernes købetrang er op til den vigtige julehandel.

Pandora ligger uændret i 910 kr., onlinehandelsplatformen Boozt stiger 0,2 pct. til 74,10 kr., og Matas ligger 0,6 pct. højere i 104,40 kr.

Flere andre selskaber, der beskæftiger sig med detailhandel, vil ligeledes være i fokus i forbindelse med dagen.

NYT TREKLØVER I BENCHMARK

Zealand Pharma, Cbrain og Trifork, der henholdsvis falder 0,1 pct. og 1,2 pct. og siger 1,9 pct., vil fra den 1. december være nye navne i OMX Copenhagen Benchmark-indekset. Det meddelte Nasdaq, der driver fondsbørsen i København, torsdag aften.

Ud ryger SAS og Norden.

OMC Copenhagen Benchmark-indekset består af et udvalg af de største og mest handlede aktier på hovedbørsen i København på tværs af sektorer. På den måde skal indekset fungere som indikator for den overordnede udvikling på børsen i København

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag