Citigroup slår forventninger til indtægterne i første kvartal og stiger

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 14:18  |  

Den amerikanske investeringsbank Citigroup kunne i første kvartal fremvise indtægter, der oversteg markedets forventninger.

Det sender aktien i vejret i det amerikanske formarked, hvor den stiger 1,8 pct. Dermed går banken enegang blandt de selskaber, der har fremlagt regnskaber fredag. Både Wells Fargo og JPMorgan er blevet mødt med fald efter deres regnskaber.

I første kvartal havde Citi indtægter for 21,1 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 20,38 mia. dollar.

Her bidrog indtægterne fra investeringsforretningen med 903 mio. dollar mod ventet 776,9 mio. dollar, mens indtægterne fra handel med blandt andet renteprodukter og aktier lige netop slog forventningerne. Her realiserede Citi 4,15 mia. dollar mod estimeret 4,12 mia. dollar.

Investeringsbanken fastholder sine forventninger til 2024 om justerede indtægter i niveauet 80-81 mia. dollar og omkostninger på justeret basis i niveauet 53,5-53,8 mia. dollar.

Med afslutningen af første kvartal er Citi nu i mål med sin restrukturering, siger topchef Jane Fraser i regnskabet.

- Sidste måned markerede slutningen på den organisatoriske simplificering, som vi annoncerede i september. Resultatet er en renere og mere simpel ledelsesstruktur, der fuldstændig passer til og faciliterer vores strategi, siger topchefen i regnskabet.

- Det vil også hjælpe os med at gennemføre vores transformation, som vi har gjort stort fremskridt med, i takt med at vi udfaser flere gamle platforme, strømliner end-to-end-processer og styrker vores risiko- og kontrolmiljø, fortsætter hun.

Citi har i første kvartal afsat yderligere 225 mio. dollar til sin restrukturering. I alt er der skåret omkring 7000 stillinger fra i forbindelse med omlægningen af organisationsstrukturen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP