Danske medicinalfirmaer i russisk pengeklemme

Udgivet den 04-10-2007  |  kl. 08:19  |  

Novo Nordisk og Nycomed er kommet gevaldigt i klemme i Rusland, da en stort anlagt tilskudsordning ikke har kunnet gennemføres. Det skriver Børsen.

Det såkaldte DLO-program, som minder om det danske receptsystem, men for livsnødvendig medicin, har været så underfinansieret, at alene Novo Nordisk anslås at have 300 mio. kr. til gode.

Programmet blev indført i 2005, men allerede året efter var der problemer. I sommeren 2006 havde man opbrugt budgettet for hele året, og selv om kassen var tom, fortsatte lægerne med at udstede recepter. Derved kom medicinalfirmaerne, herunder Novo Nordisk og Nycomed, i realiteten til at finansiere tilskudsordningen resten af året.

/ih

Udgivet af: NPinvestordk