Det blev den bedste marts i fire år i Københavns Lufthavn

Udgivet den 11-04-2024  |  kl. 13:50  |  

Der rejste flere end 2,2 mio. passagerer via Københavns Lufthavn i marts. Og med helt præcist 2.225.533 passagerer blev det den bedste marts i fire år i Københavns Lufthavn.

Det er 12 pct. flere end i marts sidste år, viser nye tal fra lufthavnen.

Og Københavns Lufthavn venter, at fremgangen fortsætter hen over sommeren.

- Rejser og oplevelser i udlandet bliver prioriteret højt af rigtig mange. Vi har fået en god start på foråret og oplever et fortsat stigende antal passagerer fra Danmark og Sydsverige, der vil ud i verden - men også mange turister, der vælger at tage til København og resten af Danmark, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Spanien topper listen over de mest populære lande, hvor flere end 210.000 passagerer rejste til og fra i marts. London er med 148.000 passagerer fortsat nummer et på listen over mest besøgte byer fra Københavns Lufthavn.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯