DSV hævet til "neutral" hos fransk børshus efter længere kursderoute

Udgivet den 26-10-2023  |  kl. 07:26  |  
Arkiv: Foto

DSV har fået hævet anbefalingen til "neutral" fra "underperform" hos den franske bank BNP Paribas Exane.

Det fremgår af Bloomberg News.

Kursmålet er i samme ombæring sænket til 1060 kr. fra 1150 kr.

Den løftede anbefaling følger en længere periode med fald for DSV-aktien. Med undtagelse af en marginal stigning 23. oktober har speditøraktien været i frit fald siden 11. oktober.

I perioden er aktien dykket over 26 pct. Blandt årsagerne til den seneste tids fald er udskiftningen af nuværende topchef Jens Bjørn Andersen til nuværende driftsdirektør Jens H. Lund og tirsdagens kvartalsregnskab, der trods et godkendt driftsresultat viste svaghed på flere andre poster.

Onsdag faldt DSV-aktien 6,7 pct. til 974,80 kr. Det er første gang i et år, at aktien handles til under kurs 1000.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Seneste nyheder