Europa/aktier: Accelereret spareprogram sender Autoliv op i fladt marked

Udgivet den 08-06-2023  |  kl. 13:05  |  

Mens der er pæne stigninger på det danske aktiemarked torsdag tidligt på eftermiddagen, så er billedet mere blandet i resten af Europa.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden 0,1 pct. højere efter afdæmpede udsving i de forskellige undersektorer i indekset.

I London ligger det ledende FTSE 100-indeks næsten uændret, mens eliteindeksene i Frankfurt og Paris stiger beherskede 0,3 pct.

På børsen i København bidrager plusser til Ørsted og Mærsk til en større fremgang på 0,8 pct.

Svenske Autoliv er blandt aktierne i fokus torsdag, efter at producenten af sikkerhedsudstyr til biler har annonceret en acceleration af sit spareprogram, som skal kompensere for den negative påvirkning fra den høje inflation.

Planerne omfatter afvikling af 8000 stillinger svarende til 11 pct. af medarbejderantallet. Autoliv fortsætter samtidig med at presse på med at hæve priserne.

- Vi arbejder intenst med kunder for at sikre prisforhøjelser, og vi vil ikke stoppe, før vi har fået fuld og fair kompensation for at sikre, at inflationære pres er effektivt skubbet igennem værdikæden, siger topchef Mikael Bratt fra Autoliv.

Investorerne tager godt imod planerne og sender aktien i vejret med 3,4 pct.

I London falder Vodafone med 5,0 pct. efter skriverier om, at telekæmpen forhandler med CK Hutchison om at fusionere deres britiske aktiviteter.

En fusion kan blev meldt ud allerede fredag eller i næste uge, oplyser kilder til Reuters. Vodafone vil komme til at eje 51 pct. af det kombinerede selskab, mens CK Hutchinson kommer til at eje de resterende 49 pct.

I dag er de to selskaber henholdsvis den tredje- og fjerdestørste operatør på det britiske marked.

Det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air stiger på London-børsen 1,7 pct.

Det skyldes en stærk prognose for 2023/24 i forbindelse med regnskabet for fjerde kvartal af det forgående årsregnskab.

I indeværende regnskabsår venter Wizz Air et overskud på 350-450 mio. euro, hvor analytikerkonsensus ifølge Bloomberg News til sammenligning lå på 343 mio. euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag