FCK udskilles fra Parken

Udgivet den 07-01-2011  |  kl. 06:31  |  

Det succesrige fodboldhold FC København er ikke længere det centrale omdrejningspunkt i Parken Sport og Entertainment (PSE). Fra årsskiftet må fodboldklubben klare sig med egen bundlinje uden hjælp fra resten af koncernen, skriver dagbladet Børsen fredag.

- Vi har udskilt FC København operationelt fra moderselskabet. Fodboldforretningen drives nu som en selvstændig operationel enhed i lighed med vores øvrige forretningsområder, siger koncerndirektør Anders Hørsholt til avisen.

Og fortsætter:

- FCK er stadig rent juridisk moderselskabet, der ejer de øvrige forretningsenheder. Disse var før langt hen ad vejen købt ind for at finansiere fodboldholdet. Det skulle skabe sikkerhed i de usikre år, men det har givet en usund økonomi, siger Hørsholt til avisen.

 

Udgivet af: NPinvestordk