Fredagens internationale avisuddrag med Twitter, chiphandel og Nissan

Udgivet den 28-10-2016  |  kl. 08:34  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

AMAZON-AKTIEN DYKKER EFTER SKUFFENDE REGNSKAB

Amazon-aktien faldt 6 pct., efter at børsen lukkede i New York torsdag. Selskabets regnskab for tredje kvartal levede ikke op til forventningerne om indtjening, og forventningerne til det kommende kvartal er et driftsoverskud på 0-1,3 mia. dollar. (AMAZON SHARES TUMBLE AS RISING EXPENSES WEIGH ON ONLINE RETAILER)

EUROPAS STØRST TECH-HANDEL OVER CHIPS

Torsdag kom Europas største handel i hus inden for teknologisektoren. Qualcomm, verdens største mobilchip-selskab, vil købe NXP, Europas mest værdifulde chipproducent, for 47 mia. dollar. (QUALCOMM BUYS NXP FOR $47BN IN EUROPE'S LARGEST TECH DEAL)

ANGREB MELLEM TATA OG FYRET FORMAND

Den indiske bilproducent Tata er i ordkrig med selskabets nu afskedigede formand Cyrus Mistry, der anklager selskabet for ulovligt at have fyret ham. Kontroversen kan ende med at komme for domstolene. (TATA AND CYRUS MISTRY GO TOE TO TOE OVER HIS DISMISSAL)

KINESISKE VÅBEN I MELLEMØSTENS OG AFRIKAS KONFLIKTER

De seneste uger har oprørsgruppen Houthi i Yemen affyret salver af missiler, der menes at være kinesisk-designede, mod amerikanske krigsskibe i Adenbugten. Kinesiske våben får en stadig større rolle at spille i konflikter i Mellemøsten og Afrika. (BEIJING MISSILE MAKERS CASH IN ON MIDEAST AND AFRICAN WARS)

EUROPÆISKE INVESTERINGSBANKERS POSITIVE REGNSKABER IKKE KLART SUNDHEDSTEGN

Deutsche Bank og Barclays' seneste regnskab overrasker og imponerer analytikere. Dog advarer andre analytikere om, at de positive regnskaber ikke nødvendigvis er et sundhedstegn for de europæiske investeringsbanker, der ligger langt fra deres amerikanske modparter. (EUROPE'S INVESTMENT BANKS: DOWN, BUT NOT YET OUT)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

NY MAC FRA APPLE MED TOUCH-FUNKTION

Torsdag introducerede Apple en Mac-computer med touchskærm på tastaturet. Selskabet satser på, at mindre, tyndere modeller kan være med til at vende det faldende salg. (APPLE UNVEILS NEW MACS, TV APP)

CHIP-PRODUCENTER SATSER PÅ BILER OVER SMARTPHONES

Qualcomms overtagelse af NXP er blot den seneste handel inden for chipproducenter, der viser selskabers satsning på chips til selvkørende biler i stedet for smartphones. (CHIP MAKERS CUT DEALS AS CARS GET SMARTER)

EXCEPTIONEL TRAVLHED I USA FOR VIRKSOMHEDSHANDLER

Denne måned er den travleste nogensinde i USA på markedet for virksomhedsfusioner og -overtagelser. Normalt er der ellers lille aktivitet på markederne op til et præsidentvalg, da selskaberne afventer valgresultatet og sikkerhed. (MERGER DEALS SET MONTHLY RECORD, EVEN AS ELECTION LOOMS)

GENERAL ELECTRIC I FORHANDLINGER OM FUSIONERING AF OLIE- OG GASAKTIVITETER

General Electric er i forhandlinger med Baker Hughes om at fusionere selskabernes olie- og gasaktiviteter. Handlen kan være op til 20 mia. dollar værd og vil betydeligt omforme General Electric. (GENERAL ELECTRIC PURSUES DEAL WITH BAKER HUGHES)

USIKKERHED OVER DEUTSCHE BANKS FREMTID TRODS REGNSKAB

Trods Deutsche Banks offentliggørelse af regnskabet for tredje kvartal er det stadig uklart for investorer, hvorvidt banken vil have råd til at betale den amerikanske stat stor bøde. (DEUSTSCHE BANK INVESTORS STUCK WAITING FOR AN UNWANTED CALL)

TWITTER VIL FYRE 9 PCT. AF ANSATTE OG SLUKKE FOR VINE-APP

Twitter meldte torsdag ud, at selskabet vil fyre ni pct. af sine ansatte og prioritere at levere overskud i stedet for vækst, hvilket vil betyde, at selskabet lukker dets video-app Vine. (TWITTER TO CUT 9 % OF WORKFORCE AS REVENUE GROTH SLOWS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

USA: NY LOV BESKYTTER PRIVATLIVET PÅ INTERNETTET

Torsdag vedtog amerikanske myndigheder nye regler til beskyttelse af privatdata, der markerer en milepæl for internetbrugeres privatliv. Store selskaber forhindres nu i at indsamle og uddele digital information om individer. (BROADBAND PROVIDERS WILL NEED PERMISSION TO COLLECT PRIVATE DATA)

NISSAN VIL PRODUCERE NY BIL I STORBRITANNIEN

På trods af brexit annoncerede Nissan torsdag, at selskabet vil producere en ny bilmodel på sin eksisterende fabrik i Storbritannien. (DESPITE BREXIT, NISSAN TO BUILD NEW CAR MODEL IN BRITAIN)

TWITTER VIL FYRE FOR AT SKABE OVERSKUD

Twitter fremlagde torsdag en fremtidsplan sammen med sin regnskab for tredje kvartal. Selskabet vil gøre sig selv profitabelt igen ved at fyre 350 ansatte. (TWITTER TO CUT JOBS AS IT AIMS FOR A TURNAROUND)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

AFTALE SKABER VERDENS STØRSTE MARINEPARK OG BESKYTTER HAVLIVET

EU og 24 lande underskriver en længe ventet aftale om at beskytte 1,1 kvadratkilometer hav i Det Sydlige Ishav. Aftalen skaber verdens største marinepark. (WORLD'S LARGEST MARINE PARK CREATED IN ROSS SEA IN ANTARCTICA IN LANDMARK DEAL)

NISSANS FABRIKSPLANER VIL BOOSTE UK'S ØKONOMI

Nissan har efter aftale med den britiske regering besluttet at lade sin bilfabrik Sunderland i Storbritannien vokse til en af verdens største. Aftalen med regeringen vil sikre mere end 7000 job og give økonomien et betydeligt boost. (NISSAN SUPER-PLANT PLEDGE HANDS BREXIT BOOST TO THERESA MAY)

BELGISKE POLITIKERE NÅR TIL ENIGHED OM CETA

Belgiske politikere er nået til enighed med landets regering om handelsaftalen med Canada, CETA. EU-ledere godkendte den belgiske aftale, og unionen er nu et skridt nærmere aftalen med Canada. (BELGIAN POLITICIANS DROP OPPOSITION TO EU-CANDA TRADE DEAL)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BRITISK ØKONOMI BEDRE END VENTET

Nye tal fra det britiske Office for National Statistics viser, at den britiske økonomi har klaret sig bedre end forventet efter brexit-afstemningen. Dog advarer analytikere om, at det ikke vil fortsætte, efterhånden som brexit kommer nærmere. (GDP FIGURES ARE BETTER THAN EXPECTED BUT BREXIT HASN'T HAPPENED YET, EXPERTS POINT OUT)

UK MINDRE ATTRAKTIV FOR ENERGIINVESTERINGER

Storbritanniens position i Ernst & Youngs indeks for landes tiltrækningsniveau inden for vedvarende energi faldt fra en 10. til en 14.-plads. Landets energiindustri klager over ændringer i regeringspolitikken, og EY peger på brexit-usikkerhed som en faktor. (BREXIT SEES UK DROP TO NEW LOW IN GLOBAL RENEWABLE ENERGY LEAGUE TABLE)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

ARLA BLIVER I RUSLAND TRODS STORE TAB

Arla tabte sidste år en halv million svenske kroner om ugen i sit russiske datterselskab, viser ny rapport fra selskabet. Selskabet mener, at det er værd at blive i det russiske marked og har omlagt sin strategi. (ARLA FÖRLORAR PENGAR I RYSSLAND)

ABB'S REGNSKAB UNDER FORVENTNING

Ingeniørvirksomheden ABB's aktie faldt torsdag 5,1 pct. efter sit seneste regnskab. De faste omkostninger steg i tredje kvartal, og ordreindgang samt margin lå under forventningerne. (SIDSTE ABB-SVENSKEN UTE)

/ritzau/FINANS

Astrid Melchior Olesen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder