GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 12:05  |  
GN Store Nord - Bygning + flag

GN's afdeling for headsets og videoudstyr til professionelle, Enterprise, venter i de kommende år igen positiv vækst, men de største vækstmuligheder ligger inden for videoudstyr, hvor GN bevægede sig ind på markedet for omtrent fire år siden.

- Vi tror, at vi har nået en ret god penetrationsgrad. Vi venter, at den vil forblive deromkring. Der kan være upside, og måske kan vi blive positivt overraskede over penetrationen, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør for GN, i et interview med MarketWire dagen efter tirsdagens kapitalmarkedsdag.

- Hvis markedet vender til hurtigere vækst, vil vi komme til at blive gavnet af det. Men vi laver også innovation for at servicere de gode eksisterende kunder, vi har, fortsætter han.

GN har ifølge egne estimater en markedsandel på omkring 50 pct. i værdi på markedet for professionelle headsets og er dermed markedsleder.

- I volumen er vores markedsandel mere omkring 30 pct., og hvis man kigger sådan på det, er der naturligvis mere at vinde, siger Peter Karlstromer.

GN venter en årlig gennemsnitlige markedsvækst for headset-området på 3-5 pct. i strategiperioden frem mod 2028. For videoudstyr er forventningen en gennemsnitlig årlig markedsvækst på 10-12 pct.

I 2024 venter GN samlet set en organisk vækst i Enterprise på minus 3 til plus 5 pct. I første kvartal var væksten 0 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯