Jyske Bank lukker afdelinger i Polen og Spanien

Udgivet den 20-06-2007  |  kl. 13:53  |  

Med henblik på optimering af ressourcer og kapital har Jyske Bank besluttet at satse på færre og mere slagkraftige enheder til betjening af Jyske Banks udenlandske privatkunder. På den baggrund lukker Jyske Bank sine filialer i Warszawa, Polen og Fuengirola, Spanien.

Det fremgår af en børsmeddelelse onsdag.

Kunderne i de respektive markeder vil fremover blive betjent fra København og Gibraltar. Jyske Bank's internationale private banking kunder betjenes herefter fra enhederne i Gibraltar, Zürich, København, Cannes, Frankrig samt Weert, Holland (Berben's Effectenkantoor).

Udviklingen med forbedrede kommunikationsmidler, (herunder videokommunikation, som er et indsatsområde) indebærer, at der ikke i samme grad som tidligere er behov for lokal fysisk tilstedeværelse.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder