KORR USA/tendens: Facebook og Apple trækker for i formarkedet

Udgivet den 24-04-2014  |  kl. 14:38  |  

(Korr: Ugedage rettet flere steder)

Det er noget nær store regnskabsdag i USA torsdag og flere store selskaber har leveret regnskaber blandt andet UPS, GM, 3M, Eli Lilly, Caterpillar og Verizion.

Onsdag efter børstid leverede teknologi-kongerne - Apple og Facebook - regnskaber, der også påvirker formarkedet op til torsdagens åbning.

Positive meldinger fra de to selskaber er baggrunden for at futures på teknologi-indekset, Nasdaq, som de begge er medlemmer af, stiger 1,4 pct., mens stigningerne på futures på S&P 500 er mere beskedne 0,4 pct.

S&P 500-indekset sluttede onsdag med et fald på 0,2 pct. i 1875,39. Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset var største taber med et minus på godt 0,8 pct. i 4126,97, mens de tunge aktier i Dow Jones Industrial Average klarede sig gennem dagen med et marginalt minus på knap 0,1 pct. i 16.501,65.

Apple meddelte onsdag, at man udvider sit aktietilbagekøbsprogram og sit udbytte og samtidig så var regnskabet bedre end ventet.

Apple-aktien ligger i formarkedet 7,2 pct. højere i 565,80 dollar.

Facebook slog også forventningerne tirsdag efter børstid og handler i formarkedet torsdag 4 pct. højere i 63,80 dollar.

Overordnet set gav torsdagens regnskaber fra GM, Caterpillar og Lilly ikke de store udsving i formarkedet. De to førstnævnte lå marginalt lavere, mens medicinalgiganten Lilly steg marginalt og det samme var tilfældet for Verizon.

Efter børstid torsdag er der regnskaber fra blandt andet Microsoft, Starbucks, Amazon og internetsøgetjenesten Baidu.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk