Lundbeck Q2: Den underliggende forretning går godt

Udgivet den 07-08-2013  |  kl. 11:15  |  

Lundbecks salgsudvikling var overraskende stærk i andet kvartal og ikke mindst de nyeste produkter medvirker til, at Lundbeck kan præcisere forventningerne opad. Til gengæld skal man have fat i lommeregneren og korrigere for en række væsentlige engangsposter for at også Lundbecks kvartalsresultater syner fornuftige.

Resultatet i andet kvartal er således påvirket af en kendt kæmpebøde på 700 mio. kr., som EUs konkurrencemyndigheder udskrev til Lundbeck i juni på grund af ulovlige aftaler med kopiproducenter. Desuden nedskriver Lundbeck produktrettighederne på lægemidlet Sycrest med 210 mio. kr. til et rundt nul, hvilket analytikerne ikke på forhånd var adviseret om.

Driftsresultat landede dermed på minus 506 mio. kr. mod et medianestimat blandt de ni analytikere på minus 408 mio. kr., ifølge SME Direkt.

Hos Alm. Brand Markets betegner analytiker Michael Friis Jørgensen regnskabet som stærkt.

- Salget af nye produkter drøner derudaf. Det er det, man skal følge, for det er afgørende for, hvor stort dyk indtjeningen tager i de kommende år. Så for mig er det et meget positivt regnskab, med en opjustering, en bedre toplinje og en indtjening korrigeret for Sycrest som også er bedre end ventet, siger analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Lundbecks salg af nye produkter, der tæller en række lægemidler til behandling af så forskellige sygdomme som epilepsi, skizofreni, alkoholafhængighed og kræft, gik frem med 60 pct. i andet kvartal til 769 mio. kr. Samtidig oversteg salget af flere af de modne produkter analytikernes forventninger. Alt i alt ligger den samlede koncernomsætning på 3536 mio. kr. over 100 mio. kr. over analytikerforventningerne på 3412 mio. kr.

- Jeg er yderst tilfreds med Lundbecks overordnede resultat i 1. halvår og især med den fortsat høje vækst i salget af vores nye produkter, hvilket får os til at øge vores forventninger til helåret og bekræfter, at den langsigtede strategi for Lundbeck er på rette kurs, fremhæver administrerende direktør Ulf Wiinberg om udviklingen.

Lundbeck venter nu en omsætning på 14,6-15,0 mia. kr. i 2013 mod tidligere 14,4-15,0 mia. kr. Forventningerne til driftsindtjeningen er øget til 1,3-1,7 mia. kr. fra tidligere 1,2-1,7 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Renter tyngede aktier - Nvidia vendte rundt til endnu en rekord
06:30 Kalender med link - torsdag den 30. maj
17:51 Europa/lukning: Sur aktiestemning efter stigning i renterne
17:03 Onsdagens obligationer: Tiårige danske rente nær højeste niveau siden november
17:03 Onsdagens aktier: Vestas, GN og Ørsted tyngede i rødt og rentefølsomt marked
15:59 Novos gigantopkøb godkendes af Catalents aktionærer
15:53 USA/åbning: Klar rød aktiestart i New York men flere individuelle lyspunkter
15:07 Valuta: Euro lettere svækket trods stigning i tysk inflation
14:51 Økonomer om højere tysk inflation: Komplicerer vejen mod lavere renter
14:14 USA/tendens: Rød start i vente på rentebekymring før inflationstal fredag
14:04 Tysk inflation tiltog som ventet i maj
13:16 Conocophillips køber Marathon Oil i handel til 155 mia. kr.
12:45 Novos vækstmarked tegner vildere og vildere: Fedmemarkedet ses passere 1000 mia. kr.
12:41 Europa/aktier: Energisektor styrer uden om brede fald drevet af stigende renter
12:07 Obligationer/middag: Højeste tiårige danske rente i godt en måned
11:48 Aktier/middag: Stigende renter presser aktier i uge med inflationsfokus
11:31 Freetrailer løfter forventningerne til hele året efter pæn vækst
11:20 Økonomer er enige: ECB sætter renten ned i næste uge - og renten vil få endnu et tryk i år
10:47 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig - bliver faktisk positivt
10:26 Inflationen tiltog i de tunge tyske delstater - men holdt stand i ECB's hjemstat