Macaus kasinoomsætning bremsede op i juli

Udgivet den 01-08-2012  |  kl. 08:48  |  

Den kinesiske by Macau, der tidligere var en portugisisk koloni, og i dag er verdens største mekka for kasinoer og spilleglade personer, oplevede en opbremsning i spilleomsætningen i juli.

Macaus spilleomsætning steg 1,5 pct. i juli til 3,08 mia. dollar (18,8 mia. kr.), hvilket er en meget lav vækst, idet væksten i omsætningen i årets første syv måneder har været på 17 pct. til i alt 21,71 mia. dollar.

Væksten, som var den laveste i de seneste år, var også påvirket negativt af vejret, hvor tropiske storme har afholdt spillefugle fra at besøge Macau.

Macaus spilleomsætning er fem gange så stor som omsætningen i Las Vegas.

Udgivet af: Aktiefokus