MidtBank: Lang rente - en gentagelse af 1994 eller 1996?

Udgivet den 25-03-1997  |  kl. 11:22  |  

Obligationsrenterne vendte skarpt i sidste uge, og de lange europæiske renter steg med en voldsomhed, der ikke er set siden 1994 - på blot en enkelt uge steg renten med over 0,5 pct.point. I 1994 steg den lange rente med over 3 pct., og der skulle gå over et år, før renten vendte igen. I 1996 steg renten med 0,75 pct., men faldt igen allerede efter få måneder.

Hvilket rentescenarie kommer denne gang? Oplever vi starten på en trendvending? De spørgsmål rejser MidtBank i denne uges udgave af Finans Fokus.

Banken har igennem længere tid anbefalet investorer at forblive ude på rentekurven trods de midlertidige udsving, der måtte komme. Anbefalingen bunder i den positive og stabile inflationsudvikling i Europa og USA og en efter forholdene passende realrente.

Grundlæggende venter MidtBank, at den positive og stabile inflationsudvikling kan fastholdes. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at selvom forventning er rigtig, kan markedspsykologi og inflationsfrygt gøre denne markedsvurdering særdeles kostbar, som man senest så det i 1994.

I MidtBank tror vi mest på et marked, der ligner 1996, hedder der i Finans Fokus.

Udgivet af: NPinvestordk