Nationalbanken indleder nordisk samarbejde

Udgivet den 12-06-2003  |  kl. 14:47  |  

De nordiske centralbanker blev onsdag enige om en samarbejdsaftale, der betyder, at de skal hjælpe hinanden i tilfælde af kriser.

Nationalbankdirektørerne fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har underskrevet en aftale, et såkaldt Memorandum of Understanding, om håndtering af finansielle kriser.

Blandt mulighederne for hjælp vil være likviditetsstøtte.

Baggrunden for samarbejdet er de finansielle kriser i 1990erne, som ramte flere nordiske banker. Nu er flere af de nordiske banker aktive uden for deres hjemlande, og det betyder, at det er nødvendigt, centralbankerne i fællesskab analyserer, diskuterer og agerer i tilfælde af en finansiel krise, meddeler Nationalbanken.

Udgivet af: NPinvestordk