Nestlé sælger isforretning i USA: Vil skabe global leder i industrien

Udgivet den 11-12-2019  |  kl. 19:16  |  

Den schweiziske fødevaregigant Nestlé sælger sin amerikanske isforretning til Froneri i en handel, der har en samlet transaktionsværdi på 4 mia. dollar.

Isforretningen i USA kommer dog ikke til at fortsætte helt uden Nestlé, for Froneri er nemlig et joint venture mellem den schweiziske fødevaregigant og PAI Partners.

Froneri blev stiftet i 2016, og Nestlé har tidligere også solgt sine isforretninger Europa til joint venture-selskabet, der blandt andet sælger is under mærkerne Maxibon, Drumstick, Daim, Oreo og Smarties.

I løbet af første kvartal næste år ventes den amerikanske forretning dermed også komme ind i folden hos Froneri, når de relevante myndighedsgodkendelser er på plads.

- Etableringen af Froneri har været en fænomenal succes. Vi gør nu denne forretning til vores globale strategiske partner inden for is, og vi er sikre på, at Froneris succesfulde forretningsmodel kan udvides til det amerikanske marked.

- Med denne transaktion tager vi et afgørende skridt frem mod vores mål om at opnå et globalt lederskab inden for is, siger Mark Schneider, der er administrerende direktør hos Nestlé, i en meddelelse.

Nestlé vil efter salget fortsat drive isforretningerne i Canada, Sydamerika og Asien.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP