Netcomany får løfet anbefaling af Bank of America

Udgivet den 07-05-2024  |  kl. 09:29  |  
Arkiv: Foto

Netcompany får efter fredagens regnskab løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral" af finanshuset Bank of America.

Det skriver Bloomberg News uden at melde noget om kursmålet.

Netcompany fortsætter tirsdag opturen med en stigning på 3,7 pct. til 303 kr. efter et plus på 7 pct. fredag og 4,2 pct. mandag.

Fredag aflagde Netcompany regnskab for første kvartal, hvor indtjeningen var bedre end ventet trods en let skuffende vækst på toplinjen.

Selskabet kunne endvidere meddele, at det har vundet en "signifikant" kontrakt i Storbritannien.

Ligeledes positivt var det, at Netcompany annoncerede et nyt aktietilbagekøbsprogram på 250 mio. kr., der var et løft fra størrelsen på det tidligere aktietilbagekøbsprogram, der var på 150 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯