Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 06:34  |  

Streaminggiganten Netflix har fået den bedste start på året siden 2020 og har i årets første tre måneder fået 9,33 mio. nye kunder i butikken.

Det viser selskabets regnskab torsdag aften efter børslukketid.

Netflix har haft markant mere held med sin strategi om at slå ned på kontodeling, end analytikerne havde ventet. Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg var der blot ventet 4,84 mio. ny abonnenter.

Det lader sig også aflæse på bundlinjen, hvor indtjeningen per aktie endte på 5,28 dollar mod ventet 4,52 dollar.

I andet kvartal venter Netflix en indtjening på 4,68 dollar per aktie. Her havde analytikerne ventet 4,54 dollar.

Aktien faldt alligevel 4,9 pct. i eftermarkedet.

Det kan hænge sammen med, at Netflix ikke længere vil rapportere kvartalstals for antallet af nye abonnenter fra 2025.

Det vurderer Paolo Pescatore, der er analytiker hos PP Foresight.

- Beslutningen om ikke længere at offentliggøre kvartalsmæssig abonnementer fra næste år vil ikke blive taget vel imod, siger han til Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder