Novo Nordisk foran hård kamp i USA

Udgivet den 16-01-2008  |  kl. 08:43  |  

Novo Nordisk er klar til at øge salgsstyrken i USA med flere hundrede sælgere, når det nye hormon-præparat Liraglutide skal sælges næste år. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det sker lige så snart, der kommer grønt lys fra de amerikanske myndigheder, og derefter skal de praktiserende læger i USA belejres af den danske virksomheds folk. Det ventes at produktet er klar i begyndelsen af 2009.

Novo har for øjeblikket 1900 sælger i USA, men selskabet ved endnu ikke, hvor meget denne styrke skal udvides.

- I løbet af andet halvår 2008 vil vi vurdere, hvad vi tror, der skal til for at være konkurrencedygtige. Først der ved vi, om det bliver 200 eller 800. Men det er forventeligt at vi udvider salgsstyrken, siger finansdirektør, Jesper Brandgaard, til avisen.

Analytikere vurderer, at Liraglutide kan blive en succes i USA og sælge for op imod to mia. dollar allerede i 2010.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk