Obligationer/tendens: Renterne ser ud til at vende efter fire dages fald

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 07:17  |  

De danske statsrenter ser ud til at vende rundt onsdag og igen kravle opad, efter at de foregående fire handelsdage har budt på rentefald.

Ganske vist faldt de amerikanske renter også igen tirsdag, men tilbagegangen var på sit højeste omkring dansk lukketid, inden noget af rentefaldet igen gik i sig selv.

Og det giver et efterslæb til det danske marked onsdag morgen.

Onsdag morgen er renten på den toneangivende tiårige amerikanske T-bond steget til 4,47 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 4 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Herhjemme blev slutniveauet for den tiårige rente tirsdag 2,45 pct. efter et fald på 4 basispoint. De foregående fire handelsdages rentefald kom efter mindre høgeagtige meldinger end ventet fra den amerikanske centralbank i sidste uge fulgt op af en dårligere end ventet arbejdsmarkedsrapport for april, der kan indikere, at økonomien er på vej ned i gear.

Det har fået investorerne til at øge deres sats på rentenedsættelser fra Federal Reserve.

Onsdag er der ingen nøgletal i kalenderen, som umiddelbart har potentiale til at flytte stort på renterne. Herhjemme serveres der tal for industriproduktionen samt handels- og betalingsbalancen, og også fra Tyskland venter der tal for industriproduktionen.

I USA er de eneste højdepunkter en måling af olielagrene i sidste uge og engroslagrene i marts.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

15:59 Novos gigantopkøb godkendes af Catalents aktionærer
15:53 USA/åbning: Klar rød aktiestart i New York men flere individuelle lyspunkter
15:07 Valuta: Euro lettere svækket trods stigning i tysk inflation
14:51 Økonomer om højere tysk inflation: Komplicerer vejen mod lavere renter
14:14 USA/tendens: Rød start i vente på rentebekymring før inflationstal fredag
14:04 Tysk inflation tiltog som ventet i maj
13:16 Conocophillips køber Marathon Oil i handel til 155 mia. kr.
12:45 Novos vækstmarked tegner vildere og vildere: Fedmemarkedet ses passere 1000 mia. kr.
12:41 Europa/aktier: Energisektor styrer uden om brede fald drevet af stigende renter
12:07 Obligationer/middag: Højeste tiårige danske rente i godt en måned
11:48 Aktier/middag: Stigende renter presser aktier i uge med inflationsfokus
11:31 Freetrailer løfter forventningerne til hele året efter pæn vækst
11:20 Økonomer er enige: ECB sætter renten ned i næste uge - og renten vil få endnu et tryk i år
10:47 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig - bliver faktisk positivt
10:26 Inflationen tiltog i de tunge tyske delstater - men holdt stand i ECB's hjemstat
09:33 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig til 850 mio. kr. - det er dækket ind
09:30 Vestas etablerer en samlet organisation for teknologi, indkøb og produktion
09:10 Aktier/åbning: Ørsted sendes ned i negativt marked efter amerikansk forlig
08:56 Udsigt til yderligere konsolideirng i den amerikanske oliesektor
08:41 Matas får sænket anbefalingen til "hold" hos SEB efter regnskab