Onsdagens aviser med Pandora, Jyske Bank og SAS

Udgivet den 06-05-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

KICKSTART BØR KOMME HURTIGT OG VÆRE MASSIV

Danmark bør skydes økonomisk i gang allerede til sommer og med en gigantisk indsprøjtning på omkring 100 mia. kr. Det mener 28 økonomer, hvoraf et flertal foreslår midlertidige skattelettelser, offentlige investeringer og indkomststøtte. (Forside, side 18-19)

BANKER UNDER STIGENDE OMKOSTNINGSPRES

Negative renter og lav efterspørgsel på udlån gør ondt på bankerne. For omkostningerne følger ikke indtægterne ned. (Side 6-7)

JYSKE BANK TABTE 780 MILLIONER KRONER I CORONAKVARTAL

Også Jyske Bank måtte erkende, at den ikke kan gemme sig for corona. Banken kom ud af første kvartal i 2020 med et underskud på 780 mio. kr. (Side 9)

KRIGSKASSE SKAL SIKRE PANDORA MOD STORM

Skulle Pandoras værste coronamareridt blive til virkelighed, har selskabet væbnet sig med milliardbeløb til at stå imod med. Selv om virusudbruddet skar en stor klump af Pandoras salg i årets første tre måneder, sendte investorerne tirsdag aktien i vejret med 8,3 pct. (Side 10)

VESTAS VIL SE OM FORSYNINGSKÆDEN ER OPTIMAL

Vestas' finansdirektør lægger op til et gennemsyn af forsyningskæden, selv om intet ændres lige med det samme. (Side 12)

SAS FÅR MIA-LÅN: DANMARK OG SVERIGE STILLER SIKKERHED

SAS har sikret sig et lån på 2,3 mia. kr., som skal hjælpe flyselskabet under coronakrisen. 90 pct. af lånet er garanteret af Danmark og Sverige, der har stillet en statsgaranti. (Side 14)

PANDEMIEN GØR AMBU TIL ET STÆRKERE SELSKAB

Medikoselskabet Ambu har øget salget markant som følge af efterspørgsel på behandlingsudstyr i coronabekæmpelsen. (Side 16)

DEMANT ER GRUNDLÆGGENDE OPTIMISTISK

Det globale høreapparatmarked har i øjeblikket en salgs-runrate på cirka 20 pct. af det normale niveau, og siden midten af marts har Demants omsætning ligget på cirka 30 pct. af de oprindelige forventninger. Alligevel er topchefen optimistisk. (Side 16)

NORDEN TJENER GODT PÅ DÅRLIGT OLIEMARKED

Kollaps i oliepriser og faldende efterspørgsel i en coronatid skaber nyt stort marked, der gavner det danske rederi Norden. Mange kunder har booket tankskibe alene med det formål at oplagre olien til bedre tider. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

DYRERE FLYREJSER MED MUNDBIND OG TEST EFTER CORONAKRISEN

Luftfartsbranchen har kastet sig ind i en overlevelseskamp for atter at få flyene på vingerne efter coronavirussen. Men genåbningen bliver meget anderledes med færre afgange, sæder og ikke mindst en coronatest. (Forside, side 4-5)

TRADESHIFT VIL FRIGØRE 385 MIA. KR. TIL DANSK ERHVERVSLIV

Den danske it-succes Tradeshift lancerer nu et nyt initiativ, der skal låse op for 385 milliarder kroner i likviditet til dansk erhvervsliv. Ideen er, at landets 250 største virksomheder skal straksbetale deres underleverandører. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SVÆKKEDE RIVALER GIVER MULIGHEDER FOR DANSK ERHVERVSLIV

En del danske selskaber vil efter krisen være bedre kørende end rivaler i Sydeuropa, og det kan give adgang til markedsandele og billige opkøb. Vestas er blandt de, som står godt rustet. (Forside, side 6-7)

GENÅBNINGEN GÅR LANGSOMMERE END HÅBET

Det tager længere tid end ventet at lukke op for økonomierne igen, vurderer Nordea og Danske Bank. (Side 3)

LEDELSE OG INVESTORER PRESSER PÅ FOR MERE KAPITAL TIL SAS

Selv om SAS netop har fået lånegarantier på milliarder, er flyselskabet i forhandlinger med de skandinaviske regeringer om yderligere støtte for at overleve. Investorer presser på for en aktieemission. (Side 7)

BANKER BRUGER MILLIARDER PÅ KRISEPOLSTRING

Landets banker har polstret sig med et milliardbeløb for at håndtere coronakrisen. Det står i skærende kontrast til situationen op til finanskrisen. (Side 8)

JYSKE BANK FÅR PODIEPLADS EFTER KÆMPE NEDSKRIVNING

Jyske Banks regnskabstal for årets første kvartal viser et underskud på 1 mia. kr. før skat. Det værste kvartal i finanskriseåret 2008 var klart bedre. (Side 8-9)

PANDORA RUSTER SIG TIL COMEBACK EFTER CORONAKRISEN

Et mareridt, hvor Pandora er tvunget til at holde sine mere end 2.000 butikker lukket igennem resten af 2020, kommer ikke til at knække den danske smykkegigant. (Side 10-11)

DEMANT-KUNDER KAN IKKE HØRE

Chefen for høreapparatkoncernen Demant tvivler på, at kunderne kommer til at stå i kø, når samfundet genåbner. Mange af dem kan formentlig ikke høre, at de har et problem. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag