Peter Straarup satser på Facebook

Udgivet den 13-09-2011  |  kl. 10:23  |  

Danske Bank har de sidste år arbejdet intenst med sociale medier som Facebook og Twitter i et forsøg på at lære deres kunder bedre at kende. Banker skal i fremtiden arbejde hårdere for at gøre sig interessante for særligt de yngre kunder, og her er vejen gennem de sociale medier uundgåelig. Det var budskabet fra ordførende direktør fra Danske Bank Peter Straarup på en konference om finans og it som CFIR (Copenhagen Finance It Region) holdt onsdag 7. september.

Det skriver Nyhedsbrevet Finans.

Danske Bank har to sider på Facebook, Danske Bank og Mind Your Money, hvor de blandt andet hjælper kunderne med deres bankforretninger og økonomi. Til sammen er der omkring 10.500, der "synes godt om siderne". Det er langt flere end Nordeas 3.500 brugere og Nykredits 2.375.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder