Råvarer: Oliepriserne er stort set uændrede forud for lagerdata

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 07:19  |  

Oliepriserne er stort set uændrede onsdag morgen på trods af, at industridata viser en ophobning af både råolie- og brændstoflagre i USA, der er et tegn på svag efterspørgsel.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 82,82 dollar mod 82,79 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,07 dollar mod 78,00 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske råolielagre steg med 509.000 tønder i ugen op til den 3. maj, siger markedskilder med henvisning til tal fra brancheorganisationen American Petroleum Institute (API). Lagrene af benzin og destillerede brændstoffer steg også.

Det amerikanske energiministerium offentliggør de officielle tal senere onsdag. Analytikere adspurgt af Reuters forventer, at de amerikanske råolielagre er faldet med omkring 1,1 mio. tønder i sidste uge.

I mellemtiden har håbet om en våbenhvile i Gaza lagt pres på oliepriserne i de seneste sessioner, og nogle analytikere fortæller, at risikopræmien på olie er faldet i takt hermed.

USA mener, at forhandlinger om en våbenhvile i Gaza bør kunne lukke kløften mellem Israel og Hamas. Direktøren for den amerikanske efterretningstjeneste, Bill Burns, rejser til onsdag til Israel for at tale med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og andre topembedsmænd, oplyser en kilde med kendskab til sagen til Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2318,68 dollar mod 2314,37 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Sur aktiestemning efter stigning i renterne
17:03 Onsdagens obligationer: Tiårige danske rente nær højeste niveau siden november
17:03 Onsdagens aktier: Vestas, GN og Ørsted tyngede i rødt og rentefølsomt marked
15:59 Novos gigantopkøb godkendes af Catalents aktionærer
15:53 USA/åbning: Klar rød aktiestart i New York men flere individuelle lyspunkter
15:07 Valuta: Euro lettere svækket trods stigning i tysk inflation
14:51 Økonomer om højere tysk inflation: Komplicerer vejen mod lavere renter
14:14 USA/tendens: Rød start i vente på rentebekymring før inflationstal fredag
14:04 Tysk inflation tiltog som ventet i maj
13:16 Conocophillips køber Marathon Oil i handel til 155 mia. kr.
12:45 Novos vækstmarked tegner vildere og vildere: Fedmemarkedet ses passere 1000 mia. kr.
12:41 Europa/aktier: Energisektor styrer uden om brede fald drevet af stigende renter
12:07 Obligationer/middag: Højeste tiårige danske rente i godt en måned
11:48 Aktier/middag: Stigende renter presser aktier i uge med inflationsfokus
11:31 Freetrailer løfter forventningerne til hele året efter pæn vækst
11:20 Økonomer er enige: ECB sætter renten ned i næste uge - og renten vil få endnu et tryk i år
10:47 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig - bliver faktisk positivt
10:26 Inflationen tiltog i de tunge tyske delstater - men holdt stand i ECB's hjemstat
09:33 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig til 850 mio. kr. - det er dækket ind
09:30 Vestas etablerer en samlet organisation for teknologi, indkøb og produktion