Råvarer: Oliepriserne lægger sig i efter våbenhvileforhandlinger

Udgivet den 30-04-2024  |  kl. 07:19  |  

Oliepriserne falder en smule tirsdag morgen efter våbenhvileforhandlinger mellem Israel-Hamas i Kairo dæmper markedets frygt om yderligere eskalering af konflikten i Mellemøsten. Samtidig tynger udsigterne for de amerikanske renter markedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 88,47 dollar mod 88,22 dollar mandag eftermiddag. Det er dog lavere end niveauet på 89,25 dollar sent mandag aften. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,55 dollar mod 82,60 dollar mandag eftermiddag.

Israel fremlagde i weekenden et forslag om gradvis våbenhvile.

Houthiernes fortsatte angreb på søtransport syd for Suez-kanalens vigtigste handelsrute holder dog stadig olieprisen relativt høj.

Markedet har også øje for den amerikanske centralbanks rentemelding onsdag. Inflation presser markedets forventninger til eventuelle rentenedsættelser. Det kan være med til at styrke den amerikanske dollar og ad den vej hæmme efterspørgslen efter olie, skriver Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2327,67 dollar mod 2337,85 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Astrid Haarup Møller

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder