Salg af ejendomme

Udgivet den 21-06-2017  |  kl. 16:06  |  

Kurator Søren Aamann Jensen har dags dato indgået aftale om salg af ejendommene i konkursboet AB Hostrups Have. Køber er Heimstaden Danmark A/S, der betaler 1.690 mio. kr. for ejendommene.

Nykredit er hovedkreditor i konkursboet og kan på baggrund af salgsaftalen tilbageføre nedskrivninger og værdiregulere positivt for samlet ca. 750 mio. kr. Det forbedrer Nykredit Banks resultat før skat i 2017 med samme beløb. Tilbageførslen og værdireguleringen vil blive indregnet i Nykredit-koncernens halvårsrapporter for 2017.

Nykredit Bank havde før salget nedskrevet og værdireguleret negativt for samlet ca. 1.000 mio. kr. på engagementet i AB Hostrups Have. De resterende ca. 250 mio. kr. anses nu for at være endeligt tabt.

Bankdirektør Henrik Rasmussen udtaler:

- Vi er tilfredse med prisen, men fortsat ærgerlige over, at denne sag endte med en konkurs. For Nykredits vedkommende betragter vi nu sagen som afsluttet.  

 

Der henvises til kurator Søren Aamann Jensen for yderligere kommentarer.
Faktuelle spørgsmål kan rettes til Nykredit via presseafdelingen på tlf. 44 55 14 50.

Vedhæftede filer:

Salg af ejendomme - 21062017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk