Tirsdagens obligationer: Inflationstal artede sig - renten faldt

Udgivet den 31-10-2023  |  kl. 17:06  |  

Tydelige rentefald prægede det danske obligationsmarked tirsdag, hvor finansmarkederne kunne glæde sig over, at den første af tre væsentlige begivenheder denne uge faldet heldigt ud.

Inflationen i eurozonen aftog mere end ventet i oktober til 2,9 pct. på årsbasis, og ramte det laveste niveau siden juli 2021.

Det viste det første estimat over udviklingen fra EU's statistikbureau, Eurostat. Konsensus var ifølge Bloomberg News en stigningstakt på 3,1 pct. mod 4,3 pct. måneden før.

På obligationsmarkedet endte den tiårige danske rente 4 basispoint lavere end mandag i 3,07 pct. Renten blev allerede presset ned fra morgenstunden, efter at tyske tal for detailsalget havde skuffet og afslørede, at økonomien er i færd med at bremse op.

I formiddagens inflationsrapport var det dog ikke alt, der artede sig bedre end forudset.

Kerneinflationen, der fraregner fødevare- og energipriser, aftog godt nok til 4,2 pct. fra 4,5 pct. i september, men det var på niveau med forventningerne og stadig markant over ECB's målsætning om en inflation på 2 pct. på mellemlangt sigt.

- Vi står på rentetoppen, men vi skal nok frem til foråret, før sænkninger af renten kommer på tale. Kerneinflationen er fortsat alt for høj til ECB's målsætning om prisstabilitet, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

Ugens tilbageværende to store begivenheder bliver rentemeddelelsen fra den amerikanske centralbank onsdag aften og fredagens jobrapport fra USA.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje