Unicredit skuffer med regnskabet for fjerde kvartal

Udgivet den 15-03-2013  |  kl. 16:31  |  

Den italienske storbank Unicredit har præsenteret regnskab for fjerde kvartal, hvor underskuddet er større end ventet og indtægterne lavere end ventet. Aktien bliver presset en smule på regnskabet og ligger 1,1 pct. lavere i 3,76 euro mod 3,89 euro før regnskabet.

Unicredits indtægter faldt 5,6 pct. 5,7 mia. euro i fjerde kvartal, hvilket var under analytikerprognosen på 6,05 mia. euro. Nedskrivninger på udlån steg til 4,6 mia. euro i fjerde kvartal fra 1,49 mia. euro for samme periode året forinden. Det blev til et underskud efter skat blev på 553 mio. euro mod et overskud på 114 mio. euro for samme periode året forinden. Det skuffede også i forhold til analytikernes forventning på et tab på 374,9 mio. euro.

Til gengæld foreslår banken en udbyttebetaling på 0,09 euro per aktie for 2012 sammenlignet med analytikerprognosen på 0,06 euro per aktie. For regnskabsåret 2012 blev det til et overskud på 865 mio. euro.

For 2013 ventes en lavere nettorenteindtægt end for 2012.

Udgivet af: Aktiefokus