Thorning bøjer sig i skattesag

Udgivet den 01-07-2010  |  kl. 09:48  |  

Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, har besluttet at indbetale skat i Danmark for årene 2009 og 2010. Det sker, efter der er rejst tvivl om, hvorvidt Kinnock er skattepligtig i Danmark eller Schweiz, hvor han arbejder som direktør i World Economic Forum, det beretter TV2 News torsdag.

Helle Thorning-Schmidt afviser dog, at parret har gjort noget forkert.

- Vi er stadig overbevist om, at vi har fulgt reglerne til punkt og prikke. Men dét som debatten har vist i denne her uges tid, det er, at der er en gråzone for personer som min mand, og vi er slet ikke i nærheden af den gråzone, og vi vil heller ikke være mistænkt for at være i nærheden af den gråzone, og det er derfor, at vi nu har valgt at betale skat tilbage fra 2009, siger hun til TV 2 NEWS.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk