Obligationer/tendens: Rolig start i vente - investorerne afventer rentemøde onsdag

Udgivet den 18-03-2024  |  kl. 07:41  |  

Uden større nøgletal i kalenderen er fladen ryddet for en rolig start på det danske obligationsmarked mandag morgen oven på en sidste uge præget af stigende renter.

I denne uge bliver den formentlig største begivenhed på rentemarkedet onsdagens afslutning af rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

I sidste uge blev de formentlig sidste håb om, at centralbanken kunne finde på at sænke renten allerede i denne uge pillet bort, da data for inflationen og producentpriserne i USA i februar viste sig højere end ventet.

Det har sendt investorernes sats på en rentenedsættelse allerede i marts ned på under 1 pct., og heller ikke for næste rentemøde i begyndelsen af maj er der store forhåbninger om en lempelse af pengepolitikken. Her er sandsynligheden mandag morgen på godt 8 pct., hvis man bruger handlen med rentefutures som rettesnor.

Fredag endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation uændret i 2,47 pct. Det fulgte et rentehop på 6 basispoint torsdag.

I USA steg renterne både torsdag og fredag. På ugens sidste handelsdag var plusset på 2 basispoint til 4,31 pct. for den toneangivende tiårige T-bond.

Mandag morgen er renten sammen med en forbedret stemning på finansmarkederne bakket til 4,29 pct. på markedet i Tokyo. Det er et enkelt basispoint lavere end ved dansk lukketid fredag.

Mandagens nøgletalskalender byder på endelige inflationstal for februar fra eurozonen, hvor økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News venter en spejling af den første opgørelse, hvilket vil sige en inflation på 2,6 pct. og en kerneinflation på 3,1 pct.

Derudover er det småt med andre opgørelser, der har potentiale til at få investorerne op af stolene.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank