Europa/aktier: Temenos renset for anklager fra spekulant topper grønne markeder

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 12:39  |  

Den schweiziske finanssoftwarekoncern Temenos får mandag lagt mere end 20 pct. til sin markedsværdi, efter at en gennemgang af selskabets praksisser har affejet anklager fra hedgefonden og shortselleren Hindenburg Research.

Det øvrige marked byder også på stigninger mandag, hvor en del af uroen fra fredagens varslede iranske angreb mod Israel har fortaget sig.

Angrebet fandt sted natten til søndag, men uden at forårsage større skader.

Det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 stiger 0,4 pct.

Klart i toppen er schweiziske Temenos med et plus på 20,9 pct. til 74,20 schweizerfranc på børsen i Zürich.

Stigningen følger afgørelsen af en uvildig undersøgelse af selskabets praksis, efter at hedgefonden og shortselleren Hindenburg Research har anklaget Temenos for at være "upræcis og vildledende".

Anklagerne affejes i den offentliggjorte undersøgelse.

- Hindenburg frembragte en række upræcise og misledende anklager mod Temenos og selskabets bogføring, produkter og kundeforhold, står der ifølge Bloomberg News i den uvildige undersøgelse.

"Fakta" frembragt om Temenos af hedgefonden var endvidere frembragt "i en fordrejet udgave eller ude af kontekst", oplyses det.

Temenos var anklaget for at have manipuleret sine regnskaber.

Med i spidsen af Stoxx 600 er den italienske NKT-konkurrent Prysmian, der har købt amerikanske Encore Wire Corp for 3,9 mia. euro, svarende til 29 mia. kr.

Opkøbet tages godt imod af investorerne, der sender aktien i vejret med 7,1 pct. til 51,94 euro på børsen i Milano.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag