Topdanmark/Citi: Flere faktorer bag bedre end ventet regnskab

Udgivet den 16-04-2024  |  kl. 09:22  |  
Arkiv: Foto

Topdanmark har i første kvartal leveret en betydelig bedre end ventet indtjening, da forsikringskoncernen har nydt godt af en lavere end forventet underliggende skadeprocent, højere reservefrigørelser, lavere storskader og en bedre end forventet omkostningsprocent.

Det vurderer finanshuset Citigroup efter Topdanmarks regnskab for første kvartal, der viste en indtjening efter skat på 377 mio. kr. svarende til 60 pct. over analytikerkonsensus.

Den underliggende erstatningsprocent på 69,0 pct. er bedre end konsensus på 69,6 pct., skriver Citigroup, der dog pointerer, at det er 2,2 pct.point dårligere end samme kvartal sidste år

Vintervejr og en højere underliggende skadesfrekvens inden for motor fortsatte ifølge finanshuset med at være en faktor for Topdanmark i første kvartal, der dog blev opvejet af højere priser og effektivitetsforanstaltninger.

Yderligere henvises også til en sæsonbestemt påvirkning fra opkøbte Oona Health i første kvartal.

Topdanmark opjusterer forventningerne til hele 2024 og venter nu et nettoresultat på 1250-1525 mio. kr. inklusive afløb. Tidligere ventede selskabet et overskud på 1150-1425 mio. kr. Her lød konsensus ifølge Citigroup på 1281 mio. kr.

Det bedre end ventede regnskab og opjusteringen ventede finanshusets analytiker forud for børsåbningen også ville blive godt modtaget på børsen. Efter ti minutters handel er det også tilfældet, da aktien stiger 6,1 pct. til 309,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo