USA/tendens: Små plusser i vente efter stort udsalg fra geopolitisk uro

Udgivet den 16-04-2024  |  kl. 14:14  |  

Spinkle plusser tegner sig før åbning på det amerikanske aktiemarked, der mandag led håndgribelige fald som følge af stigende renter og frygten for yderligere eskaleringer i Mellemøsten.

Sideløbende med makroøkonomiske og geopolitiske begivenheder fortsætter den amerikanske regnskabssæson tirsdag, hvor blandt andet Bank of America og Johnson & Johnson har været i ilden.

- Indtil videre er markederne rimeligt positive trods de stigende spændinger med en forsigtig optimisme omkring, at Israels modsvar vil være behersket, og at en decideret krig vil blive afværget, siger Matthew Ryan, der er chefmarkedsstrateg i Ebury, i en kommentar ifølge Reuters.

Futuren for S&P 500-indekset stiger tirsdag 0,2 pct., og Nasdaq 100-futuren øger 0,1 pct. Imens stiger futuren for Dow Jones-indekset 0,6 pct., efter at Unitedhealth har fremlagt et stærkt regnskab med en ventet større stigning til følge.

Stigningerne tirsdag følger overbevisende fald i gårsdagens handel. Her faldt det brede S&P 500-indeks 1,2 pct., Dow Jones-indekset bakkede 0,7 pct., mens det rentefølsomme Nasdaq-indeks gik mest tilbage med et dyk på 1,8 pct.

MORGAN STANLEY MED OVERBEVISENDE KVARTAL

De amerikanske banker er tirsdag igen klar med nye regnskaber, efter at storbankerne i fredags skød regnskabssæsonen i gang.

Tirsdag er det Morgan Stanley og Bank of America, der har sat tal på udviklingen.

For Morgan Stanley var der tale om et væsentligt bedre første kvartal end ventet.

Bankens division for formueforvaltning er blandt lyspunkterne. Her blev hentet indtægter på 6,88 mia. dollar mod estimeret 6,69 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Indtjeningen fra aktiehandel blev 2,84 mia. dollar mod estimeret 2,65 mia. dollar blandt analytikerne.

Endvidere havde banken nedskrivninger for 6 mio. dollar mod ventet 70 mio. dollar i kvartalet.

Og så er indtjeningen per aktie også en artig overraskelse. Den er landet på 2,02 dollar - 34 cent mere end analytikerne forudså.

Aktien stiger 3,1 pct. i formarkedet.

For Bank of America var der også tale om et bedre kvartal end ventet trods tilbagegang på både indtægtsposten.

De samlede indtægter faldt en smule til 25,8 mia. dollar fra 26,3 mia. dollar, men mod ventet 25,43 mia. dollar.

Bankaktien stiger 0,4 pct. i formarkedet.

UNITEDHEALTH BELØNNES FOR REGNSKAB

Den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson leverede i første kvartal en bedring indtjening end ventet.

I årets tre første måneder blev det til en justeret indtjening per aktie på 2,71 dollar, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med 2,65 dollar.

Omsætningen landede på 21,38 mia. dollar, hvilket var stort set som ventet. Her overraskede salget af Remicade, der blandt andet bruges til behandling af Crohns sygdom, mest med et salg på 434 mio. dollar mod ventet 384 mio. dollar.

Markedet synes dog at hæfte sig ved toplinjeudviklingen. Aktien falder 0,2 pct. i formarkedet.

Langt mere overbevisende var Unitedhealth i sit første kvartal, hvor omsætningen og særligt indtjeningen oversteg estimaterne i markedet.

Sygekassens justeret indtjening per aktie steg i kvartalet til 6,91 dollar fra 6,26 dollar, hvor konsensus lød på 6,59 dollar.

Analytikere havde ifølge Bloomberg News varslet, at resultaterne kunne være svære at forudsige, efter at sygekassen i februar blev ramt af et cyberangreb.

Unitedhealth går dog fri af grimme overraskelser, og aktien, der vægter tungest i Dow Jones-indekset, stiger 7,7 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked