Europa/lukning: Høje renter og mellemøstlig uro lagde pres på aktierne

Udgivet den 16-04-2024  |  kl. 17:52  |  

Udsigten til højere renter i længere tid og fortsat geopolitisk usikkerhed tyngede tirsdag det europæiske aktiemarked.

Et stærkt detailsalg sendte mandag de amerikanske renter op og aktierne ned, og samme udvikling fulgte tirsdag på den europæiske side af Atlanten.

- Du har set renterne bevæge sig meget højere, og det skyldes, at både markedet og Federal Reserve har skubbet forventningerne til rentesænkninger tilbage, siger Tim Ghriskey, der er seniorporteføljestrateg i Ingalls & Snyder, til Reuters.

- Federal Reserve er bedre tjent med ikke at sænke renten, givet hvor stærk økonomien er - en nedsættelse ville være mere benzin på bålet - der er ingen grund til at skabe mere vækst, når økonomien gør det for dem, fortsætter han.

Tirsdag faldt det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 med 1,6 pct. til laveste niveau i over en måned.

Det var dog ikke fald det hele. Svenske Ericsson, der producerer telekommunikationsudstyr, klarede tirsdag frisag efter sit regnskab for første kvartal, der særligt på indtjeningen var langt bedre end ventet.

En del af den positive overraskelse tilskrives dog også en positiv engangspost på 1,9 mia. svenske kr. til i alt 4,31 mia. svenske kr. Her var ventet 2,01 mia. svenske kr.

Fremgangen skyldes et skærpet fokus på omkostningsdisciplinen, der mere end opvejer for en større organisk tilbagegang på toplinjen end ventet.

Ericsson steg 1,8 pct. til 54,54 svenske kr.

Også Danmark var repræsenteret i toppen i form af Topdanmark, der efter en opjustering og et stærkt resultat for første kvartal steg 4,3 pct. til 304,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger