Topchefen er tryg ved at Tryg når 2024-målet

Udgivet den 17-04-2024  |  kl. 08:50  |  
Arkiv: Foto

Trods et første kvartal med et højt niveau af vejr- og storskader føler topchefen for forsikringskoncernen Tryg, Johan Kirstein Brammer, sig meget komfortabel med, at selskabet når sine finansielle mål for 2024.

- Vi har en forventninger for året om et forsikringsteknisk resultat på 7,2-7,6 mia. kr. og jeg er meget komfortabelt med, at vi nok skal lande i det interval, siger Johan Kirstein Brammer i et interview med MarketWire.

Målene blev oprindeligt præsenteret i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag i november 2021, men blev i april 2023 tilpasset til den nye regnskabsstandard IFRS 17.

Forud for onsdagens regnskab for første kvartal estimerede analytikerne for 2024 et forsikringsteknisk resultat på 7,35 mia. kr.

Regnskabet for første kvartal viser et forsikringsteknisk resultat på 1275 mio. kr., hvilket er over analytikerforventningerne på 1208 mio. kr. - men under niveauet i samme kvartal året før, da resultatet var på 1474 mio. kr.

Resultatnedgangen skyldes, at vejr- og storskaderne i kvartalet har oversteget normalniveauet med mere end 180 mio. kr.

Ses bort fra det høje niveau af vejr- og storskader er koncernens forsikringstekniske resultat forbedret med næsten 200 mio. kr. sammenlignet med samme kvartal sidste år.

- Jeg synes, vi her i første kvartal viser vores finansielle robusthed og leverer et acceptabelt resultat i lyset af kvartalets vejr- og storskader.

- Vi leverer en stærk præmievækst på 4,8 pct., og vi forbedrer fortsat vores lønsomhed i erhverv og industri ved at rebalancere priserne og nedbringe vores eksponering, hvilket er fuldstændig i tråd med vores 2024-strategi, siger Johan Kirstein Brammer.

Tryg udlodder for kvartalet et udbytte på 1,95 kr., hvilket er på niveau med analytikernes forventninger.

Det er en stigning fra 1,85 kr. i samme kvartal sidste år.

- Der er også helt i tråd med, hvad vi lovede, da vi lavede opkøbet af RSA, så det er jeg også glad for at kunne honorere vores aktionærer med, siger Tryg-direktøren.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank