Israelske missiler rammer Iran - medie

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 06:34  |  

Israelske missiler har ramt et uspecificeret sted i Iran.

Det siger en unavngiven amerikansk embedsmand til det amerikanske medie ABC News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Embedsmandens præcise titel oplyses ikke.

Samtidig melder det iranske nyhedsbureau Fars ifølge Reuters, at der kan høres eksplosioner nær lufthavnen Ishafan, som ligger i det centrale Iran.

Fra Fars lyder det, at årsagen til eksplosionerne er ukendt.

- Årsagen til disse lyde er stadig ukendt, og efterforskningen fortsætter, indtil de præcise detaljer omkring hændelserne er fastlagt, lyder det fra nyhedsbureauet.

Det amerikanske medie CNN rapporterer, at flere fly ifølge tjenesten Flight Radar 24 tidligt fredag er blevet omdirigeret, så de ikke skal igennem Irans luftrum.

Det skal ifølge CNNs optælling dreje sig om otte fly.

Ifølge Reuters lyder det samtidig fra iranske statsmedier, at flytrafikken over flere byer i Iran er blevet indstillet.

Der er endnu ikke kommet oplysninger om, hvor mange missiler der skal have ramt Iran, hvilken type missiler der er tale om, eller om de har gjort nogen skade.

Iran gennemførte i weekenden et angreb på Israel med over 300 droner og missiler.

Størstedelen blev skudt ned, inden de nåede Israel.

Siden har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fastholdt, at Israel har ret til selvforsvar og til at komme med et modsvar.

Angrebet skete natten til søndag, hvor Iran sendte droner og missiler afsted i landets første direkte angreb på israelsk jord.

Det var en reaktion fra Irans side på et formodet israelsk luftangreb på det iranske konsulat i Damaskus 1. april. Syv mennesker døde - inklusive to højtstående generaler.

Israels samlingsregering mødtes både søndag og mandag, hvor de skulle diskutere, hvordan Israel skal reagere på Irans angreb. Der har siden ikke været klare indikationer på, hvad Israel ville gøre.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank