Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning for Sunrise Wind

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Ørsteds havvindprojekt med navnet Sunrise Wind i delstaten New York har tirsdag fået en vigtig myndighedsgodkendelse, og samtidig har den danske energikoncern sammen med sin udviklingspartner truffet den endelige investeringsbeslutning for projektet.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen tirsdag aften.

Det er Bureau of Ocean Energy Management, BOEM, som hører under det amerikanske indenrigsministerium, der tirsdag har udstedt en såkaldt "record of decision", som udgør den endelige føderale godkendelse af Sunrise Wind, et havvindprojekt med en planlagt kapacitet på 924 megawatt, MW.

- Samtidig har Ørsted og Eversource truffet endelig investeringsbeslutning om Sunrise Wind, hvilket understreger partnernes forpligtelse til at opføre havvindmølleparken, hedder det.

Eversource er Ørsteds amerikanske partner i projektet, men de to har tidligere aftalt, at Ørsted skal overtage Eversources 50 pct. af ejerskabet, såfremt der blandt andet indgås en ny aftale med delstatsmyndighederne vedrørende afregningen af den producerede strøm.

Tilbage i februar fik Sunrise Wind-projekt tildelt retten til at forhandle en 25-årig OREC-aftale, et Offshore Wind Renewable Energy Certificate, af New Yorks energimyndighed New York State Energy Research and Development Authority, NYSERDA.

Dermed accepterede de lokale myndigheder en genforhandling af den oprindelige aftale fra 2019, fordi de mellemliggende rentestigninger, udfordringer i forsyningskæderne og øgede omkostninger havde undergravet rentabiliteten i projektet, hvilket fik Ørsted og Eversource til at advare om muligheden for at droppe den videre udvikling.

Det har tidligere været fremme, at de igangværende forhandlinger vil medføre en forhøjelse af elafregningen til projektet på knap 36 pct. til 150 dollar per megawatt-time mod oprindeligt 110,37 dollar.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:53 Danske Bank får påbud efter Finanstilsynet har været på inspektion i Sverige
14:21 USA/tendens: Makro tager over, og plusser sættes på pause.
14:10 Europa/aktier: Sigter mod rekordlukning efter fjerde plusdag i træk
14:04 Bavarian ramt af dårlig timing: Uændret prognose bør dæmpe bekymringerne mener Sydbank
13:29 Uber skuffer med bookingerne: Aktien falder 9 pct. i formarkedet
12:57 Valuta: Svensk krone i vælten efter rentenedsættelse
12:37 Obligationer/middag: Rentero med let stigende tendens
12:05 GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen
11:39 Aktier/middag: Dyr regnskabstung dag for Bavarian og NKT
11:03 Lollands Bank følger budgettet og fastholder forventningerne
10:24 Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"
10:16 Torm kan hurtigt ændre sejlruter hvis der kom våbenhvile - men skal være helt sikker
09:43 Svensk centralbank sænker renten
09:42 Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude
09:21 DFDS-topchef: Vi er "on track" med årsforventningerne - toplinjevækst vil nå indtjeningen
09:12 Aktier/åbning: Bavarian sendes til bunds efter skuffende regnskab - Novo holder C25 oppe
09:05 NKT topchef med rekordstor ordrebog: Giver god sigtbarhed for indtjeningen
09:03 Bioportos omsætningsfremgang drevet af stærk vækst for NGAL-test i USA
08:46 Obligationer/åbning: Renterne vender til lille stigning efter fire dages fald
08:41 Skjern Bank hjulpet af højere renter og stor kundetilgang