AGF A/S - halvårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2023

Udgivet den 21-02-2024  |  kl. 12:24  |  

Aarhus, den 21. februar 2024

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 01/2024

AGF A/S, halvårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2023

AGF A/S fastholder forventningerne

Resumé af halvårsrapport:

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger AGF A/S hermed halvårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2023.

Udvalgte hovedpunkter:

Resultatet for perioden 1. juli - 31. december 2023 udviser et resultat før skat på 87,2 mio. kr. mod 14,9 mio. kr. i samme periode sidste år.Perioden er positivt påvirket af stigning i nettoomsætningen fra 87,0 mio. kr. til 95,6 mio. kr., som primært kan begrundes med europæisk deltagelse, som ikke var tilfældet samme periode sidste år.Eksterne omkostninger er faldet med 0,5 mio. kr. fra 35,8 mio. kr. i samme periode sidste år til 35,3 mio. kr.Personaleomkostninger er steget med 8,1 mio. kr. fra 47,4 mio. kr. i samme periode sidste år til 55,5 mio. kr., hvilket primært kan begrundes med investering i den sportslige sektor.Perioden er positivt påvirket af udviklingen i andre driftsindtægter, som udgør 105,1 mio. kr. mod 25,2 mio. kr. sidste år, hvilket primært kan henføres til en stigning i transferindtægter.Andre driftsomkostninger er samlet steget med 15,2 mio. kr. fra 0,0 mio. kr. til 15,2 mio. kr., hvilket kan henføres til salg af kontraktrettigheder vedrørende Yann Aurel Bisseck, Thomas Kristensen og Adam Daghim.Egenkapitalen udgør 234,0 mio. kr. pr. 31. december 2023 i forhold til 114,7 mio. kr. sidste år. Likvide beholdninger inkl. værdipapirer udgør 96,0 mio. kr. i forhold til 55,5 mio. kr. sidste år.Koncernen har pr. 31. december 2023 et tilfredsstillende kapitalberedskab. Koncernen har ikke rentebærende gæld.

Forventninger
Udviklingen i de første seks måneder af regnskabsåret giver ikke anledning til en indsnævring af forventningerne til årets resultat. For regnskabsåret 2023/24 forventer AGF A/S således fortsat et positivt resultat før skat mellem kr. 65 mio. og 80 mio. som udmeldt i Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2023 pr. 31. august 2023.

Adm. direktør Jacob Nielsen udtaler:

"Takket være historisk høje transfersalg kommer vi ud af første halvår med et meget tilfredsstillende resultat, som gør det muligt for os at investere yderligere i vores forretning - og i særlig grad i den sportslige sektor, hvor vi blandt andet har oprustet på scouting- og talentområdet. Det skal sikre, at vi kontinuerligt har konkurrencedygtige fodboldhold med attraktive spillere, der sportsligt og økonomisk kan bidrage til at indfri vores strategi.

Med stadionbyggeriet og inden længe også etablering af en midlertidig hjemmebane i Vejlby ser vi samtidig ind i nogle ekstraordinære udgifter, som kræver en betydelig økonomisk polstring, og det er denne udfordrende balancegang mellem sportslige investeringer og betydelige omkostninger i forbindelse med de forskellige igangværende infrastrukturelle projekter, vi skal lykkes med. Udover en stærk økonomi kræver det hårdt arbejde over hele linjen og bred opbakning fra alle vores interessenter, hvilket vi vil gøre alt for at nå i mål med."

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700 eller administrerende direktør Jacob Nielsen på tlf. 2274-8685.

Med venlig hilsen

AGF A/S

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse nr 01-2024 Halvårsrapport23-24 AGF AS halvaarsrapport 2023-24

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater