AKTIER: Markedet har stabiliseret sig på lavere niveauer

Udgivet den 09-01-1998  |  kl. 13:04  |  

København--9. januar--NetPosten--Det danske aktiemarked synes nu at have stabiliseret sig på lavere niveauer, efter at markedet fredag morgen faldt tilbage som følge af lavere amerikanske aktier, nye aktiefald i Fjernøsten og en svækket amerikansk dollar. De øvrige europæiske markeder blev ligeledes handlet ned i formiddags.

KFX-indekset lå kort før kl. 13.00 i 214,07, hvilket er et fald på 3,16 point. KFX-futuren for februar lå dog 8,3 point lavere i 213,5.

Der var tale om fald over en bred kam i dag, hvor også bankerne satte sig trods de store kursstigninger på obligationsmarkedet. Samtidig satte de indekstunge aktier Novo og A.P.Møller-papirer sig.

Der var fredag stadig pæn interesse for Sophus Berendsen dog på lavere niveauer, mens Danisco fortsat nød godt af en god købsinteresse på lidt højere priser.

Blandt sidepapirerne steg EDB Gruppen på den opjustering af forventningerne til 1997-regnskabet til 45-50 mio. kr., som der blev offentliggjort i morges. Derudover er der fortsat pæn købsinteresse for J. Lauritzen, som i dag fortsatte de seneste dages kursstigninger. Aktien er i dag steget med 16,66 kr. til kurs 650 kr., og lægger til at blive budt endnu højere op.

Der offentliggøres i eftermiddag amerikanske beskæftigelsestal for december, hvor markedet venter en stigning på lidt over 200.000 personer. De tal betragtes som meget afgørende for markedet, og de angives som en af grundene til, at omsætningen hidtil har været behersket. Mange markedsdeltagere vil således gerne afvente og se reaktionen på tallene.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel