Asien: Gevinster trækkes i land efter mandagens stigninger

Udgivet den 05-09-2023  |  kl. 06:47  |  

De asiatiske aktiemarkeder falder tirsdag med fokus forsat rettet mod Kina og landets bestræbelser på at stabilisere den vaklende post-pandemiske økonomiske udvikling, der mandag gav anledning til den bedste dag i over en måned på baggrund af nye tiltag til at sætte skub i aktiviteten i Kina.

Tirsdag rammer tømmermændene og MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,8 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktiefutures kursfald på 0,1-0,2 pct. i de tre dominerende amerikanske aktieindeks, når markedet i New York genåbner senere på dagen efter den forlængede weekend.

I Tokyo ser investorerne på de skuffende tal for forbruget i de japanske husholdninger. Forbruget faldt med reelle 5,0 pct. på årsbasis i juli, hvilket er det største fald siden starten af 2021.

Blandt større aktier dropper Uniqlo-operatøren Fast Retailing 0,4 pct. Også Sony dropper 0,4 pct. og samme nedtur rammer Toyota, mens Nissan fører and med et fald på 1,2 pct.

Nikkei 225-indekset viger 0,1 pct., og Topix-indekset falder 0,3 pct.

De kinesiske investorer trækker lidt af gårsdagens profit hjem efter endnu et sæt let skuffende data for aktiviteten i servicesektoren.

Shanghai Composite falder 0,6 pct., og CSI 300 dropper ligeledes 0,6 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dykker 1,5 pct.

På de øvrige markeder er der et tab i Taiex-indekset i Taipei på 0,2 pct., og i Kospi-indekset i Seoul på 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks falder 0,3 pct.

ASX-indekset i Sydney står til at lukke med et tab på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,1
Topix -0,3
Hongkongs Hang Seng -1,5
China Shanghai Composite -0,6
China CSI 300 -0,6
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi -0,1
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 -0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel