Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 12:32  |  
Coloplast - RD

Coloplast er overbevist om, at det lever op til potentielt nye krav til sårplejeprodukter i USA. Det fremgår af en skriftlig kommentar fra medicokoncernen, efter at syv private amerikanske sygekasser, der administrerer den offentlige sygesikring Medicare, torsdag offentliggjorde et udkast, der kan få betydning for brugen af sårplejebehandlinger af diabetisk fodsår og venøse bensår.

Udkastet indeholder en række specifikke tekniske og kliniske kvalifikationskrav, som produkterne skal leve op til for at blive dækket.

Og her mener Coloplast, at de produkter, som selskabet overtog i forbindelse med købet af islandske Kerecis, rent faktisk lever op til de nye regler. Kerecis har udviklet en teknologi, hvor fiskeskind kan bruges som metode inden for sårpleje.

- Kerecis opfylder de tekniske krav i udkastet, og det er vores klare overbevisning, at Kerecis også opfylder de kliniske krav. Udkastet udelader nemlig et nyere klinisk studie fra 2023, som specifikt adresserer effekten af fiskeskind til behandling af kroniske sår og diabetiske fodsår. Et klinisk studie, der har resulteret i at yderligere 100 millioner mennesker er blevet dækket af kommercielle betalere i USA, skriver Coloplast i en skriftlig kommentar til MarketWire.

Det er omtrent en femtedel af Kerecis' omsætning, som potentielt vil blive berørt af udkastet. Producenter har nu mulighed for at kommentere udkastet til nye tilskudsregler frem til den 8. juni.

- Kerecis vil nu kommentere udkastet og fremvise de kliniske data fra 2023-studiet, som Kerecis er overbevist om både møder og overgår kvalifikationskravene - og derfor skulle Kerecis forblive dækket, skriver Coloplast.

Herhjemme faldt Coloplast torsdag 6,3 pct. i de sidste tre kvarters handel og lukkede i 864,20 kr. efter at udkastet blev offentliggjort. Aktien ligger desuden yderligere 0,2 pct. lavere fredag middag i 862,20 kr.

Kerecis omsatte i det seneste kvartal for 229 mio. kr., og stod dermed for omkring 4 pct. af Coloplasts samlede omsætning på 6606 mio. kr.

Coloplast betalte 8,9 mia. kr. for Kerecis i et opkøb, der blev gennemført i august sidste år.

.\\˙ MarketWire

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering
08:52 Obligationer/åbning: Renten falder fra start - fokus på amerikanske taler
08:50 Analytiker ser Demant-aktien underpræstere mandag efter afdæmpet start på året
08:07 Aktier/tendens: Skuffende takter fra Demant - løftede kursmål efter fredagens regnskaber
08:00 Antallet af tvangsauktioner er fortsat lavt i april
07:58 Demants vækst skuffer lidt - detailforretning er kommet langsomt ud af starthullerne
07:31 Demant fastholder forventningerne efter første kvartal
07:04 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på usikkerhed om konflikten i Gaza
06:55 Sådan går det Mærsks asiatiske peers mandag
06:49 Obligationer/tendens: Rolig mandag med fokus på aftenens amerikanske taler
06:42 Asien: Stigninger på endnu en japansk helligdag
06:41 SEB hæver GN's kursmål med 22 pct.