Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 08:58  |  
Coloplast - RD

Nye udkast fra syv private amerikanske sygekasser, der administrerer den offentlige amerikanske sygesikring Medicare, sendte torsdag sårplejeselskaber til tælling rundt om på verdens børser.

Det rapporterer Bloomberg News.

Et par amerikanske spillere har dog rettet en smule op torsdag aften i USA.

Herhjemme faldt Coloplast 6,3 pct. i de sidste tre kvarters handel og lukkede i 864,20 kr. Den amerikanske notering faldt lidt mindre med 5,6 pct. til 12,58 dollar, hvilket indikerer en aktiekurs på 873,50 kr. i dansk regning.

Ifølge Bloomberg News blev torsdagens nedtur udløst af et udkast, der kan få betydning for brugen af sårplejebehandlinger til behandling af diabetisk fodsår og venøse bensår.

Analytiker i BTIG Ryan Zimmerman vurderede ifølge nyhedsbureauet, at sygekasserne via udkastet forsøger at begrænse brugen af godkendte sårplejeprodukter.

NYTILKØB KAN BLIVE PÅVIRKET

Ud over Coloplast endte medicokoncernen Organogenesis torsdag 23,3 pct. lavere i USA, men genvandt 2 pct. på eftermarkedet.

MiMedx endte 2,9 pct. lavere, mens Integra Lifesciences tabte 3,3 pct. Både MiMedx og Integra Lifesciences rettede sig noget efter dansk børslukketid.

Hos Artha Kapitalforvaltning vurderer aktiechef Lars Hytting, at reaktionen i Coloplast var "lidt voldsom".

- Et nyt forslag om mindre tilskudsdækning indenfor biologiske sårplejeprodukter kunne mærkes. Coloplast er allokeret hertil efter af Kerecis-opkøbet (ca. 5 pct. af Coloplast), så medfarten var da af en vis størrelse. Lidt voldsomt, men forventningen var prisstabilitet ved opkøbet, skriver han i sit morgenbrev.

Coloplast gennemførte i august sidste år købet islandske Kerecis for 8,9 mia. kr. Selskabet har udviklet en teknologi, hvor på fiskeskind kan bruges som metode inden for sårpleje.

Og der er tale om produkter, som har været i medvind. I Coloplasts seneste regnskab for første kvartal af 2023/24 blev den underliggende vækst i Kerecis opgjort til omkring 35 pct.

Forretningsområdet omsatte i perioden for 229 mio. kr., svarende til 4 pct. af Coloplasts samlede omsætning på 6606 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel