Europa/lukning: Markedet rejste sig oven på gældsaftale

Udgivet den 01-06-2023  |  kl. 17:52  |  

En skidt start på ugen blev afløst af optimisme på de europæiske børser torsdag, hvor investorerne kunne fejre, at en aftale om gældsloftet i USA natten til torsdag blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Samtidig bekræftede formiddagens inflationstal fra eurozonen, at prisstigningstakten er på vej ned. Den landede på 6,1 pct. på årsbasis i maj mod ventet 6,3 pct. og 7 pct. i april.

Det paneuropæiske aktieindeks, Stoxx 600, sluttede 0,8 pct. højere understøttet af flere af de cykliske sektorer som råvarer og banker.

Blandt enkeltaktierne var det norske tankrederi Frontline i hopla og steg godt 8 pct., efter at fem børshuse hævede kursmål og gentog købsanbefalinger af aktien, skriver det norske nyhedsbureau TDN.

Da rederiet kom med kvartalsregnskab onsdag havde piben ellers en anden lyd, og aktien dykkede 5 pct.

Den franske spiritusproducent Remy Cointreau blev efter lidt betænkningstid sendt 5 pct. baglæns på sit ellers rekordstærke regnskab for 2022/23.

Dette regnskabsår vil imidlertid starte svært. Remy Cointreau venter i første halvår et stort fald i salget, primært drevet af USA og et svært sammenligningsgrundlag. I andet halvår ses tendensen til gengæld vende med en skarp bedring i USA fra tredje kvartal.

I London faldt støvlemageren Dr. Martens næsten 12 pct. oven på sit årsregnskab, der ikke helt levede op til forventningerne. Desuden venter Dr. Martens, at selskabets overskudsgrad vil skrumpe med 1-2 pct.point i år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:47 USA/åbning: Bøjer af efter fire dage med fremgang .
15:27 Novonesis' kassemester køber aktier for stort beløb
14:53 Danske Bank får påbud efter Finanstilsynet har været på inspektion i Sverige
14:21 USA/tendens: Makro tager over, og plusser sættes på pause.
14:10 Europa/aktier: Sigter mod rekordlukning efter fjerde plusdag i træk
14:04 Bavarian ramt af dårlig timing: Uændret prognose bør dæmpe bekymringerne mener Sydbank
13:29 Uber skuffer med bookingerne: Aktien falder 9 pct. i formarkedet
12:57 Valuta: Svensk krone i vælten efter rentenedsættelse
12:37 Obligationer/middag: Rentero med let stigende tendens
12:05 GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen
11:39 Aktier/middag: Dyr regnskabstung dag for Bavarian og NKT
11:03 Lollands Bank følger budgettet og fastholder forventningerne
10:24 Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"
10:16 Torm kan hurtigt ændre sejlruter hvis der kom våbenhvile - men skal være helt sikker
09:43 Svensk centralbank sænker renten
09:42 Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude
09:21 DFDS-topchef: Vi er "on track" med årsforventningerne - toplinjevækst vil nå indtjeningen
09:12 Aktier/åbning: Bavarian sendes til bunds efter skuffende regnskab - Novo holder C25 oppe
09:05 NKT topchef med rekordstor ordrebog: Giver god sigtbarhed for indtjeningen
09:03 Bioportos omsætningsfremgang drevet af stærk vækst for NGAL-test i USA