Halvårsrapport 1. halvår 2020

Udgivet den 25-08-2020  |  kl. 11:04  |  

Halvårsrapport 2020
__________________________
           
          Resultat for 1. halvår 2020 er præget af markedsfald som følge af Covid-19, der påvirker fremtidige indtægter fra earn out aftale
____________________________________

Kursfald som følge af COVID-19 har medført en negativ dagsværdiregulering på DKK -13,5 mio. i tilgodehavender fra earn out aftaler. Der er fortsat usikkerhed om, hvorledes COVID-19 vil påvirke markederne på længere sigt og dermed værdien af den indgåede earn out aftale vedrørende kapitalforvaltningsaktiviter, der har en resterende løbetid på op til 9 år.

Første rate af earn out betalingerne, der forfaldt i juni 2020, er endnu ikke modtaget som følge af en mindre uenighed om hvilke omkostninger og provisioner, der skal indgå i opgørelsen af nettoindtjeningen, der ligger til grund for earn out betalingen. Uenigheden vedrører et beløb på ca. 5-10% af den forventede nettobetaling for år 1 og forholdet søges afklaret hurtigst muligt.
____________________________________

Finansielle highlights for 1. halvår 2020

Resultat efter skat DKK -14,2 mio. mod DKK -44,8 for 1. halvår 2019Resultat efter skat DKK -0,7 mio. eksklusiv dagsværdiregulering på aftaler om earn out DKK -13,5 mio.Egenkapitalen er opgjort til DKK 149,9 mio. (DKK 164,1 mio. pr. 31. december 2019)

____________________________________

Forventninger til fremtiden og udbytte

For 2020 forventes et resultat før skat og regulering af dagsværdi på earnout aftaler på ca. DKK -2,5 - -3,5. mio.

Udbetaling af udbytte afventer modtagelse af 1. rate fra earn out aftale vedrørende salg af kapitalforvalt-ningsaktiviteter. Baseret på forventninger til kommende ratebetalinger på earn out aftale, påtænkes der gennemført en udbetaling af ekstraordinært udbytte på ca. DKK 40-45 mio., når første rate er modtaget, og der forventes udbytteudlodninger i 2021 i niveauet ca. DKK 25-30 mio. ved modtagelse af rate 2 og i niveauet ca. DKK 20-25 mio. i 2022 ved modtagelse af rate 3.

Størrelsen af fremtidige udbytteudbetalinger er afhængige af den fremtidige faktiske modtagelse af betalinger på earn out aftale. Såfremt de forventede betalinger formindskes, reduceres også de forventede fremtidige udbyttebetalinger.
____________________________________

For yderligere information kontakt venligst

Peter Steen Christensen på +45 23705885 eller info@newcap.dk

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse 8 2020 NewCap 1 halvår 2020 - Vers250820

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk