Kinesiske aktier i Hongkong i største fald siden 2022

Udgivet den 17-01-2024  |  kl. 07:55  |  

Kinesiske aktier noteret i Hongkong falder markant onsdag presset af skidt nyt fra ejendomsmarkedet i Kina og et deraf følgende markant fald i ejendomsaktier. Også teknologiaktier ligger presset.

Ejendomspriserne og ejendoms-relaterede investeringer skuffede. Priserne på nye ejendomme dykkede i december 0,45 pct. mod et fald på 0,37 pct. i november. Investeringer i ejendomme dykkede 9,6 pct. mod ventet 9,5 pct. og 9,4 pct. i november. Salget af lejlighedsejendomme dykkede 6 pct. i december efter et fald på 4,3 pct. i november. Skuffende tal for detailsalget var ligeledes med til at presse aktierne.

Indekset for kinesiske aktier handlet i Hongkong, HSCEI (Hang Seng China Enterprises Index), ligger 4,1 pct. lavere et par timer tid før lukningen. Det største fald på en dag siden november 2022.

Hang Seng-indekset ligger derimod "kun" 3,6 pct. lavere. De to førende kinesisk indeks, CSI 300 og Shanghai-indekset, ligger "kun" omkring 1,5 pct. lavere påamme tid.

China Overseas Land and Investment faldt 5,5 pct. til 11,32 hongkong-dollar. Teknologi-aktier som Meituan, Alibaba og Tencent trækker også godt ned i HSCEI.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯