Langt flere købere betaler overpris for deres nye bolig

Udgivet den 28-11-2020  |  kl. 06:00  |  

Rekordmange huse blev solgt til en pris, der var højere end udbudsprisen i oktober 2020. Foto: Boligsiden.

Et tydeligt tegn på den usædvanlige aktivitet, der i øjeblikket ses på boligmarkedet, er antallet af købere, der er villige til at betale mere end udbudsprisen. For dem bliver der flere og flere af, viser nye tal fra Boligsiden.

I oktober måned blev 9,5 procent af alle de solgte villaer og rækkehuse solgt til en pris, der var højere end den oprindelige udbudspris. Det er den største andel, der er registreret siden 2011, hvor Boligsiden begyndte at føre statistik. Det er samtidig en fordobling i forhold til oktober sidste år, hvor kun 4,7 procent af alle husene blev solgt på overbud.

"Vi ser i øjeblikket usædvanligt mange hushandler samtidig med, at det samlede udbud daler. Det gør det sværere for køberne at finde præcis den bolig, som de leder efter. Når drømmeboligen så viser sig, er de derfor villige til at betale et større beløb for at sikre sig, at huset bliver deres," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Usædvanlig udvikling

Igennem de sidste år har andelen af huse solgt på overbud ligget omkring de fire-fem procent.

"Det er meget usædvanligt, at vi nu ser, at hvert 10. hus bliver solgt for mere end udbudsprisen. Men der kommer flere købere til markedet, og dem som har været på udkig længe, er efterhånden rimelig afklaret omkring deres ønsker og krav til boligen. Derfor er de også klar til at handle hurtigt og til at tage ekstra værktøjer i brug, når de finder det rigtige hus i et forsøg på at sikre sig handlen," siger Birgit Daetz.

Det er dog ikke kun husene, der er i høj kurs. En stigende andel af ejerlejligheder bliver også solgt til overpris.

I oktober var det hele 12,8 procent af alle solgte ejerlejligheder, der blev solgt til mere end udbudsprisen. Til sammenligning lå andelen i oktober sidste år på 7,2 procent.

"Vi skal tilbage til foråret 2015 for at finde en lignende situation. Dengang blev der sat rekord, da 13,8 procent af lejlighederne blev solgt på overbud. Det var lige efter rentefaldet, der fik salget af ejerlejligheder til at stige meget. Men målt i faktiske handler er vi på niveau med dengang," forklarer Birgit Daetz.

Tilbage i april 2015 var det 214 ejerlejligheder ud af i alt 1.552 solgte, der blev handlet til en højere pris end udbudsprisen. Nu i oktober 2020 er det 218 lejligheder ud af i alt 1.706 solgte, der er solgt på overbud.

Andel af huse og ejerlejligheder solgt på overbud:

  Villaer og rækkehuse   Ejerlejligheder  
Måned Antal solgt på overbud Andel af samlet salg Antal solgt på overbud Andel af samlet salg
okt-19 191 4,7% 104 7,2%
nov-19 174 4,8% 90 6,7%
dec-19 126 4,4% 41 4,1%
jan-20 154 4,6% 98 7,8%
feb-20 202 5,5% 112 8,6%
mar-20 144 4,2% 68 6,5%
apr-20 143 4,4% 42 4,6%
maj-20 307 7,0% 95 7,0%
jun-20 388 7,6% 156 9,5%
jul-20 339 7,2% 136 8,8%
aug-20 353 7,9% 124 8,8%
sep-20 399 8,1% 185 10,9%
okt-20 469 9,5% 218 12,8%

 (Tabellen viser det antal villaer og rækkehuse samt ejerlejligheder, der er solgt for en højere pris end udbudsprisen i hver enkelt måned samt hvilken andel, det antal udgør af det samlede salg i den pågældende måned. Skuffesalg og projektsalg er ikke talt med i opgørelsen. Kilde: Boligsiden.)

The post Langt flere købere betaler overpris for deres nye bolig first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel