Mandagens internationale avisuddrag med Trump, olie og grøn energi

Udgivet den 06-11-2017  |  kl. 07:59  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

STORBANK ØREMÆRKER MILLIARDER TIL GRØN ENERGI

Den britiske storbank, HSBC, har afsat 100 mia. dollar til investeringer i grønne teknologivirksomheder. Ud over de mange milliarder vil banken også sætte en stopper for nye investeringer i kulkraftværker i Europa og USA. (HSBC PROMISES $100 BN TO FIGHT CLIMATE CHANGE)

TRUMP VIL HAVE SAUDISK STATSOLIE PÅ BØRSEN I USA

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har opfordret det statsejede saudiske energiselskab, Saudi Aramco, til at lade sig notere på enten New York Stock Exchange eller Nasdaq. London og Tokyo kæmper også for den saudiske børsnotering, som flere eksperter har kaldt for den hidtil største nogensinde. (DONALD TRUMP URGES SAUDI ARAMCO TO LIST IN NEW YORK)

AMERIKANSK ARBEJDSLØSHED PÅ LAVESTE NIVEAU SIDEN ÅRTUSINDSKIFTET

Antallet af personer uden arbejde i USA kravlede i oktober ned på det laveste niveau siden år 2000. Arbejdsløshedskurven havde taget et nøk opad efter omfattende orkanskader i Texas og Florida, men er nu på vej ned igen, særligt på grund af stigende beskæftigelse i restaurationsbranchen og sundhedssektoren. (US JOBLESS RATE FALLS TO LOWEST LEVEL IN 17 YEARS)

FORD VIL LANCERE PENDLERAPP I LONDON

Den amerikanske bilproducent Ford har ansøgt om tilladelse til at lade sin kørselstjeneste Chariot operere i London. Tjenesten, der består af et netværk af minibusser, som pendlere og andre rejsende kan booke via en app, er allerede aktiv i Seattle, San Francisco, New York og Austin. (FORD APPLIES TO LAUNCH COMMUTER MINIBUS NETWORK IN LONDON)

SVENSKE INVESTORER TJENER STYRTENDE PÅ DANSKE BANK

Det svenske investeringsselskab Cevian Capital har netop solgt de sidste af sine aktier i Danske Bank med en tredobling af den oprindelige investering til følge. Siden Cevian Capital investerede i Danske Bank i 2010, er banken strøget fra bund til top på MSBC's liste over banker med det højeste aktieafkast. (CEVIAN SELLS OUT OF DANSKE BANK AFTER SUCCESFUL CAMPAIGN)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

TRUMP PRESSER PÅ FOR JAPANSK HANDELSAFTALE

På et pressemøde i Tokyo gjorde Donald Trump det klart, at USA er meget interesserede i en handelsaftale med Japan. Udmeldingen kommer kun få måneder efter, at Trump trak sig ud af forhandlingerne om en handelsaftale mellem USA og flere andre asiatiske nationer. (TRUMP PRESSES JAPAN FOR BILATERAL TRADE DEAL)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

STORBRITANNIENS STØRSTE TOGSELSKAB SPLITTES OP

Govia Thameslink, der står for en tredjedel af alle togrejser i Storbritannien, skal splittes op. Flere af firmaets togoperatører har været ramt af massive problemer med forsinkelser og strejker fra flere medarbejdergrupper. (UK'S BIGGEST RAIL FRANCHISE TO BE BROKEN UP)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

LONDONS FINANSDISTRIKT MANGLER LEJERE

Antallet af nye lejemål i Londons finansdistrikt, The City, er faldet til det laveste niveau i ti år. Faldet skyldes ifølge udlejningsfirmaet Brookfield Property, at flere og flere firmaer er usikre på deres fremtid i London efter Brexit. (BREXIT: CITY OF LONDON LEASING AT TEN-YEAR LOW)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

AMAZON-BOSS SÆLGER AKTIER FOR MILLIARDER

Amazons topchef, Jeff Bezos, har solgt ud af sine aktier i virksomheden for lige knap 10 mia. kr. Efter salget ejer Bezos, hvis private formue estimeres til at løbe i op 90 mia. dollar, knap 16 pct. af Amazons aktier. (JEFF BEZOS SALJAR AMAZON-AKTIER FOR 1,1 MILLIARDER DOLLAR)

/ritzau/FINANS

Søren Dahl

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater